CBS’ IT-afdeling søger en supportchef. Service til brugerne, personaleledelse og viden om AV og IT er tre vigtige aspekter af stillingen. Vi har en veldrevet, vellidt og ambitiøs supportenhed, og vi søger nu en ny chef, som kan håndtere alle tre dele.
Service til brugerne, ud fra brugernes perspektiv, er vigtigt for os, og det er ikke indlysende eller banalt. Vi har stor variation i vores løsninger og opgaver, ligesom vi har en stor og forskelligartet brugerskare. Supportenheden er en vigtig bro mellem IT-afdelingen og vores slutbrugere, og det er vigtigt, at vi sikrer god kommunikation begge veje, så alle på CBS, både ansatte og studerende, får den bedst mulige IT-understøttelse.
Med op til 25 studentermedhjælpere og 20 fastansatte fylder
personaleledelsen en stor del af stillingen. Du har personaleansvaret for alle ansatte i supporten, og en teamkoordinator har den daglige ledelse af studentermedhjælperne. Vi har alt fra meget erfarne kolleger til dem, der er i deres første job, ligesom der er en bred variation i uddannelser og erfaringer. Nærværende og kommunikerende ledelse er nøgleordet for supportchefen – både i hverdagen og i de pressede situationer, der opstår igennem semestrets forskellige aktiviteter og i mødet med brugere, der udtrykker særlige behov.
Supportchefen skal have en vis
forståelse for IT/AV. Det er vigtigt for støtte til personalet samt perspektiveringer over for brugere og chefer, at du kan forstå og omsætte viden indenfor området.
Du får base i CBS' Solbjerg Plads bygning og kommer vidt omkring til brugere og personale på campus, dyrker de nære relationer, sparring og samarbejdet på tværs. Vi har lange åbningstider, skranker og udgående support. Vi supporterer personligt, skriftligt og på telefon. Vi og vores brugere har flere ideer end vi har tid og ressourcer, og vi har altid fokus på at tilpasse vores service, så den bedst muligt understøtter CBS' undervisning, forskning og administration.
Centrale arbejdsopgaver – ud over IT- og AV-support – er IT-indkøb, endpoint management, eksamensafvikling og sikring af supportens deltagelse i projekter og andre tværgående aktiviteter.
Det er dagligdagen og håndteringen af de mange forskellige opgaver, der tæller. Vi forestiller os, at den nye supportchef kan være yngre eller ældre, og at mange uddannelser, færdigheder og relevante erfaringer kan lede til jobbet.
Du kommer til at indgå i et velfungerende IT-lederteam med chefer fra de fire andre IT-enheder, hvor både store og små emner bliver håndteret.
IT-afdelingens baggrundCBS har en teknologistrategi, som sætter rammerne for IT-leverancer på CBS. Supporten har desuden implementeret ITIL processer og knowledge centered support. IT-afdelingen har fire andre enheder (arkitektur, drift, projekt og systemintegration/udvikling) og kører fortrinsvis projekter efter statens projektmodel. Kanban er centralt i meget af supportens daglige opgavestyring.
Løn og ansættelsesvilkår Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause. Ansættelsen og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg.
RekrutteringsprocessenCopenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte CIO Niels Jespersen på
[email protected]. eller på telefon 2933 7008.
Vi planlægger to samtalerunder med ledere og medarbejdere i sidste uge af november. Den første runde vil bestå af en del korte samtaler, og den anden runde af få, grundigere samtaler. Målet er at være færdig med ansættelsen i november måned.
Du søger stillingen online ved at åbne linket "Søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 19-11-2024
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.