1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Næstved
Udløber snart

Sydsjælland & Lolland-Falsters Politi, Hovedstation

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger medarbejdere til kredsens Servicecenter

Fuldtid

Permanent

Parkvej 50, 4700 Næstved, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2879357
|
Indrykket for 4 dage siden

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger medarbejdere til kredsens Servicecentrer

 

Næstved

 

Vil du være med til at gøre en forskel? Og er service og struktur nøgleord for dig? Så er du måske vores nye medarbejder til Sydsjællands og Lolland-Falsters politis Servicecenter. 

 

Om jobbet:
Servicecentret er borgernes telefoniske adgang til politiet, når der ringes 1-1-4. Som medarbejder i Servicecentret leverer du ofte borgerne det første indtryk af dansk politi. Det er vigtigt, at mødet er imødekommende, målrettet og professionelt. 

 

Du får i Servicecentret til opgave at modtage og besvare henvendelser fra borgerne, telefonisk og skriftligt. Henvendelserne kan blandt andet dreje sig om anmeldelser af tyveri, indbrud, hærværk, røverier og andre typer forbrydelser, som borgerne ikke kan anmelde via vores hjemmeside www.politi.dk. Du kommer også til at vejlede borgerne om politifaglige forhold som eksempelvis forpligtigelser ved færdselsuheld, hvordan man skal forholde sig ved chikane, nabostridigheder, hundesager mv. Du vil endvidere skulle varetage diverse administrative ad-hoc opgaver samt telefonomstilling internt i politikredsen. 

 

Da landets Servicecentre understøtter hinanden for at sikre, at borgerne ikke skal vente for længe, vil du også komme til at besvare henvendelser fra andre dele af Øst Danmark. Du vil i de første måneder gennemgå et grundigt oplæringsforløb, hvor du lærer organisationen, arbejdsprocesser og opgaver at kende, inden du selvstændigt skal håndtere borgerhenvendelserne. 

 

Servicecentret består af 25 medarbejdere og er beliggende på politistationen i Næstved. Tjeneste på andre lokalstationer kan dog forekomme. 

 

Om dig: 
Du er kunde- og serviceorienteret, og gerne i besiddelse af en kontoruddannelse. Du besidder gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt. Du vil engang imellem skulle besvare telefoniske opkald på engelsk, hvorfor det er afgørende at du er i stand til at forstå og tale engelsk på samtaleniveau. 

 

Du er robust, kan håndtere konflikter uden at vakle og er hurtig til at skabe og bevare overblikket, også i spidsbelastede situationer. Det er vigtigt at du har lyst til at arbejde med besvarelse af mange (til tider svære) telefonopkald, og det vil være en fordel, at du har erfaring med dette, eventuelt fra et servicecenter/callcenter i en anden virksomhed. 

 

Du har gode IT-færdigheder, kenskab til registrering af data og forstår betydningen af korrekt registrering. Du er resultatorienteret og trives med at blive målt på din indsats. Du har endvidere lyst til og mod på, at lære om politikredsens organisation, kultur og arbejdsprocesser. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til enhver til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

 

Det er afgørende, at du kan indgå i en arbejdsuge på 37 timer fordelt over alle ugens 7 dage, som udgangspunkt i tidsrummet 07.00-23.00, men vagter på andre tidspunkter af døgnet forekommer også. Du skal påregne weekendvagter mindst hver 3. weekend. Vagtplaner lægges 5 uger frem i tiden. 

 

Din arbejdsplads bliver Parkvej 50, 4700 Næstved. Vi har gode medarbejderfaciliteter som fx kantine, frugtordning og motionsrum. Vi har røgfri arbejdstid. 

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Gitte Svensson Olsen på tlf: 21755908. 

 

Du kan finde mere generel viden om politiet på www.polti.dk

 

Du søger stillingen via vores rekrutteringssystem. Når du søger om en stilling ved politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår hvilken stilling du søger.

Spørgsmål til ansøgninsprocessen kan rettes til HR ved Maria Ravnshøj-Marland. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. 

 

Ansøgningsfrist: 26. marts 2025. 

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er bygget op om 5 lokalstationer. 
Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn.
 Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.
Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er ca. 900 medarbejdere, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel akademisk, som administrativ og juridisk baggrund m.m. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Næstved
Administrativ medarbejder
Sjælland
Kontor og administration
Næstved
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    US - Næstved

    Studerende/administrativ medarbejder søges til at arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed i Udlændingestyrelsen

    Deltid

    Farimagsvej 51A, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job