Vi søger en kardiologisk sygeplejerske til et års vikariat i Klinik 1 & 2, Hjertesygdomme fra 1. april 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er på ca. 37 timer med funktion som klinisk vejleder - primært i vores Akutteam og Hjerte-CT-afsnit (HCT).
En af vores sygeplejersker med funktion som klinisk vejleder går på barsel til marts, derfor kommer vi til at mangle en sygeplejerske, som i samarbejde med vores anden kliniske vejleder og vores øvrige sygeplejegruppe, vil bidrage til at vores studerende og elever fortsat får gode praktikforløb af høj kvalitet.
Klinik 1 og 2 er en del af Hjertesygdomme, som består af en elektiv og en akut klinik samt specialeklinikker herunder HCT, hvor du vil blive tilknyttet.
Vi er en dedikeret sygeplejegruppe med et højt fagligt engagement, god trivsel, kollegial omsorg og stor arbejdsglæde. Vi har desuden et godt tværfagligt samarbejde med læger, sekretærer, bioanalytikere og diætist.
Mødetiden er typisk kl. 8-15.30.
Vores nuværende kliniske vejleder tilrettelægger og koordinerer de studerendes klinikforløb i tæt samarbejde med uddannelsesansvarlige. Hun varetager daglig vejledning og refleksionssamtaler med de studerende og elever og giver dem feedback på deres skriftelige arbejde. Du vil indgå i et tæt og støttende samarbejde med den kliniske vejleder. Dine daglige opgaver afhænger af dine nuværende kompetencer. Der afsættes tid i vagtplanen til at kunne følges med de studerende og eleverne.
I vores Akutteam arbejder sygeplejerskerne med mange vekslende sygeplejeopgaver i løbet af en dag. De yder sygepleje før, under og efter forskellige undersøgelser og behandlinger fx EKKO, arbejds-ekg, TEE, pericardie- og pleuracentese.
Sygeplejerskerne har desuden selvstændige sygeplejekonsultationer.
I Hjerte-CT varetages blandt andet undersøgelser af patienters kranspulsårer.
Sygeplejerskerne modtager, klargør og forbereder patienter til undersøgelsen, samt observerer og vurderer patienter under og efter scanningen. Sygeplejen i HCT indbefatter desuden koordineringen af patientens videre forløb.
Vi søger en sygeplejerske, som:
Vi kan tilbyde:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 21. februar 2025.
Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard på 4013 4510 eller på [email protected] .
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir