1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup

Sygeplejerske, der søger spændende udfordringer i et arbejde med mennesker fra andre kulturer.

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2717432
|
Indrykket for 2 dage siden
Kom og bliv en del af et velfungerende sygeplejersketeam på en arbejdsplads, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø højt.
På Kompetence Centeret for Transkulturel Psykiatri er der nu mulighed for at blive en del af vores team, der udvides med en fjerde kollega. Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri (CTP) er et velfungerende ambulant afsnit hvor du som sygeplejerske bliver ansvarlig for egne forløb i tæt samarbejde med behandlingsansvarlige læge.


En mulighed for at arbejde indenfor et specialiseret felt

Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri er et ambulatorie med regions og højt specialiseret funktion for behandling af traumatiserede flygtninge.

I kompetencecenteret kommer du til at arbejde med behandling af traumerelaterede, psykiatriske lidelser som PTSD, depression og angsttilstande samt andre psykiske lidelser hos personer med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen.

Du får en hverdag, der primært indebærer samtaler med et bredt fokus til indvandrere og svært traumatiserede flygtninge, hvoraf halvdelen har behov for tolk.

Behandlingen sker i tæt samarbejde med kompetencecenterets læger, socialrådgivere og psykologer.

Der foregår forskning på Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri, som du i dit kliniske virke vil bidrage til.

Et specialiseret og højt fagligt sygeplejeniveau

Du bliver en del af et lille team på i alt 4 sygeplejersker.

I ambulatoriet er der desuden ansat speciallæger i psykiatri, yngre læger, socialrådgivere, psykologer, og sekretærer.

Det betyder, at der er behov for fleksibilitet, struktur og koordinering sammen med stor selvstændighed.
Vi har en alsidig hverdag og et tæt kollegaskab, hvor vi støtter hinanden og gør hinanden dygtigere.

Vi sørger for, at du bliver klædt på til jobbet

Du vil få en grundig introduktion til det mono- og tværfaglige arbejde.
Ved ansættelsen tilmeldes du vores kompetencekursus i Transkulturel Psykiatri – en 2 dages grunduddannelse. Dertil har vi ugentlige sygeplejefaglige møder, og du vil fast deltage i både intern og ekstern supervision i gruppe.

Hvad lægger vi vægt på ved udvælgelsen

Ansættelse kræver dansk autorisation. Vi søger en sygeplejerske med erfaring med arbejdet med psykiatriske patienter.

Det vil være en fordel at du har erfaring med vores målgruppe, men ikke et krav, eller at du har en grundlæggende kognitiv tilgang og forståelse, evt. uddannelse indenfor KAT.

Vores patienter har ofte komplekse psykiske vanskeligheder og ofte også sociale og somatiske udfordringer.
Kendskab til traumer, angst og depression vil derfor være en fordel.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har psykiatrisk erfaring.
  • Er fleksibel og vant til selvstændigt arbejde og planlægning.
  • Har gode samarbejdsevner både monofagligt og tværfagligt.
  • Er fagligt engageret og har interesse for at udvikle sygeplejefaglige metoder og arbejdsgange.
Vil deltage i relevante og personalerettede tiltag, der kan ligge lidt udenfor normal arbejdstid.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i en fast 37 timers stilling med tiltrædelse 1. december 2024.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven med et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Interesseret?

Så søg via linket her på siden senest d. 3. oktober 2024.
Du bedes uploade ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. Der er ansættelsessamtaler den 9. oktober 2024.

Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet, eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte overlæge, Trine Hansen på 38647016 eller [email protected].(stillingen) eller Ann Colleen Nielsen, udviklingschef på 38645040 eller [email protected] (vagter)

Du kan også læse mere om arbejdet på Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri på www.ctp-net.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien". PRINT



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Ballerup
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune

    Ballerup Kommune

    Sygeplejersker til medstyrende team i dagvagt

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Sygeplejersker til medstyrende team i dagvagt Vi tilbyder mulighed for en afvekslende hverdag hvor man også kan arbejde i klinik. Vi har i de seneste to år arbejdet målrettet med medstyrende teams, fa... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Drømmer du om stor selvbestemmelse, faglighed og gode sygeplejekolleger? Og kan du lide at arbejde om aftenen? Så håber vi at høre fra dig! Ballerup Hjemmesygepleje søger to aftenvagtsygeplejersker ti... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job