1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Danmark

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske, sommervikar, parenkymkirurgisk afdeling K2, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland (25-098)

Fuldtid

Tidsbegrænset

ID: 2848547
|
Indrykket for 25 dage siden
Er du sygeplejerske og kunne du tænke dig et sommervikariat i Nuuk – gerne 3 måneder – så er det tiden hvor du søge.

Vi har en spændende afdeling hvor du udfordrer din sygepleje og udvikler din faglighed. Vi arbejder i skiftende vagter, med weekendvagt hver 2. weekend. Vi har ønskeplaner, så du har stor indflydelse på egen vagtplan.

Afdeling K2 består af 18 sengepladser, hvor vi fortrinsvis beskæftiger os med parenkymkirurgi og urologi. Vi får patienter fra hele landet, elektive patienter til udredning og operation, subakutte, akutte fra Nuuk og evakueringer fra hele kysten. I K2 er der både de korte og lange patientforløb, alt afhængig af sygehistorie og kompleksitet. K2 varetager jævnligt palliationsforløb af kortere og længere varighed, hvor du skal tænke kreativt og ud af boksen for at løse opgaven bedst muligt med patienten i centrum. Der er tilknyttet et Stomi ambulatorium, som betjenes fra K2 af sygeplejerske, som er oplært til dette.

Vi tilbyder:
  • Et spændende og varieret arbejde med elektive og akutte patientforløb
  • En afdeling i udvikling som du kan være med til at præge
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede, hjælpsomme og erfarne faste kolleger
  • En afdeling, der lægger stor vægt på trivsel og et stærkt tværfagligt samarbejde i et tværkulturelt miljø.


Dine primære opgaver vil være:
  • Modtagelse af elektive og akutte kirurgiske patienter døgnet rundt. Du vil skulle foretage triagering, observationer, pleje, udføre ordineret behandling, præ – og postoperativ sygepleje. Derudover planlægning af hjemsendelse/udskrivelse af patienter
  • Funktion, hvor du modtager akutte patienter fra kysten/skadestuen
  • Funktion, hvor du modtager elektive patienter til klargøring til operation
  • Funktion, hvor du går stuegang på egne patienter og bidrager til planlægning af patientforløbet
  • Funktion, hvor du med ambulancefly/chartret båd henter akutte kirurgiske patienter til K2 fra kysten
  • Funktion, hvor du har et tæt tværfagligt samarbejde omkring behandling af patienter samt koordinering af patientforløb
  • Vi kan tilbyde et opgave spektrum, der er varieret og uforudsigeligt, udfordrende og meningsfuldt i samarbejde med erfarne kollegaer, der er kendetegnet ved at have høj faglighed og stor grad af kollegialt sammenhold.


Du er den rette kandidat, hvis:
  • Du har interesse i at arbejde med den kirurgiske patientgruppe og dennes pårørende
  • Du kan planlægge og strukturere dit arbejde i en uforudsigelig, udfordrende og anderledes hverdag
  • Du evner at kunne omstille dig i en anden kultur
  • Du er udadvendt, lydhør, positiv og har en anerkendende tilgang til hverdagen
  • Du arbejder selvstændigt og er engageret i dine opgaver
  • Du sætter pris på at være i dialog om sparring og viden
  • Det er en klar fordel, hvis du har gode IT-kompetencer, da vi bl.a. registrer vores patienter i COSMIC.


Om os:

Dronning Ingrids Hospital er Grønlands moderne landshospital med et højt fagligt niveau, hvor der arbejdes efter internationale standarder. Nuuk er en storby – som går i ét med Grønlands fantastiske natur. Vi har 18 sengepladser og er normeret til ca. 20 fuldtidsstillinger.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-098

Startdato: D. 16. juni 2025
Ansøgningsfrist: D. 28. april 2025 (se bort fra ansøgningsfristen andetsteds i denne annonce)
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Sygeplejefaglig konsulent, Karin Holler, på tlf. +45 30 32 22 12 eller på e-mail: [email protected], eller Afdelingssygeplejerske Pipaluk Lynge Christiansen på tlf +299 344868 eller på e-mail [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Danmark
Sundhed
Danmark
Pleje og omsorg
Danmark
Fængselssygeplejerske
Danmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Solhøj 2. sal

    Social- og sundhedsassistent/sygeplejerske søges til plejecenter i Hammel (Solhøj)

    Fuldtid

    Dommerparken 15, 8450 Hammel, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job