Kunne du tænke dig at opleve Grønland i 2025 og arbejde i en fantastisk kultur med fagligt dygtige og glade kollegaer, der vægter trivsel højt og et stærkt tværfagligt samarbejde?Vi har en spændende afdeling, hvor du udfordrer din sygepleje og udvikler din faglighed. Vi arbejder i skiftende vagter med weekendvagt hver 2. weekend. Vi har ønskeplaner, så du har stor indflydelse på egen vagtplan. Vi søger både til fastansættelse og til vikariater af mindst 3 måneders varighed.
Afdeling K2 består af 18 sengepladser, hvor vi fortrinsvis beskæftiger os med parenkymkirurgi og urologi. Vi får patienter fra hele landet: elektive patienter til udredning og operation, subakutte og akutte patienter fra Nuuk samt evakueringer fra hele kysten. På K2 er der både korte og lange patientforløb, afhængigt af sygehistorie og kompleksitet. K2 varetager jævnligt palliationsforløb af kortere og længere varighed, hvor du skal tænke kreativt og ud af boksen for at løse opgaven bedst muligt med patienten i centrum.
Der er tilknyttet et stomiambulatorium, som betjenes af en sygeplejerske fra K2, der er oplært til dette.
Vi tilbyder:- Et spændende og varieret arbejde med elektive og akutte patientforløb
- En afdeling i udvikling, som du kan være med til at præge
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede, hjælpsomme og erfarne faste kolleger
- En afdeling, der lægger stor vægt på trivsel og et stærkt tværfagligt samarbejde i et tværkulturelt miljø
- Dine primære opgaver vil være:
- Modtagelse af elektive og akutte kirurgiske patienter døgnet rundt. Du vil skulle foretage triagering, observationer, pleje, udføre ordineret behandling samt præ- og postoperativ sygepleje. Derudover planlægning af hjemsendelse/udskrivelse af patienter.
- Modtagelse af akutte patienter fra kysten/skadestuen.
- Modtagelse af elektive patienter til klargøring til operation.
- Stuegang på egne patienter og bidrag til planlægning af patientforløbet.
- Ambulanceflyvninger eller chartrede bådrejser for at hente akutte kirurgiske patienter til K2 fra kysten.
- Tæt tværfagligt samarbejde omkring behandling af patienter samt koordinering af patientforløb.
- Et varieret og uforudsigeligt opgavespektrum, der er udfordrende og meningsfuldt, i samarbejde med erfarne kollegaer, som kendetegnes ved høj faglighed og stort kollegialt sammenhold.
Du er den rette kandidat, hvis:- Du har interesse i at arbejde med den kirurgiske patientgruppe og dennes pårørende.
- Du kan planlægge og strukturere dit arbejde i en uforudsigelig, udfordrende og anderledes hverdag.
- Du evner at omstille dig til en anden kultur.
- Du er udadvendt, lydhør, positiv og har en anerkendende tilgang til hverdagen.
- Du arbejder selvstændigt og er engageret i dine opgaver.
- Du sætter pris på dialog, sparring og vidensdeling.
- Det er en klar fordel, hvis du har gode IT-kompetencer, da vi bl.a. registrerer vores patienter i COSMIC.
Om os:Dronning Ingrids Hospital er Grønlands moderne landshospital med et højt fagligt niveau, hvor der arbejdes efter internationale standarder. Nuuk er en storby, som går i ét med Grønlands fantastiske natur. Vi har 18 sengepladser og er normeret til ca. 20 fuldtidsstillinger.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthedDet Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på
www.gjob.glI Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på
www.peqqik.glStatsborgerskabSåfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelseLøn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via
www.nun.glBoligDer anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
AnsøgningAnsøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via
https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-050Startdato: 1. maj 2025
Ansøgningsfrist: 25. april 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
KontaktInformation om stillingen kan indhentes ved:
- Sygeplejefaglig konsulent, Karin Holler, på tlf. +45 30 32 22 12 eller på e-mail: [email protected]
- eller Afdelingssygeplejerske Pipaluk Lynge Christiansen på tlf +299 344868 eller på e-mail [email protected]