I denne stilling bliver du en del af Det udgående Børneteam (DUB), hvor vi bl.a. arbejder med at lette overgangen inden og efter en indlæggelse på afsnit B201. Du vil kun have dagvagter i stillingen. Om jobbet Du ansættes på afsnit B201, som består af døgnafsnit, dagafsnit og det udgående børneteam. Her bliver du en del af det udgående børneteam, som arbejder med at understøtte det sammenhængende patientforløb og fungerer som brobygger i overgangene i forløbet.
I det udgående børneteam følger du barnet og deres familie før, under og efter en dag- eller døgnindlæggelse. Din rolle og dine arbejdsopgaver vil være forskellige afhængig af, hvor barnet er i sit forløb.
I tiden op til en indlæggelse vil der være behov for motivation og forberedelse af barn og forældre. Forberedende aktiviteter kan bl.a. omfatte hjemmebesøg og besøg på dag- eller døgnafsnittet. I nogle forløb igangsættes eller overtages medicinsk behandling som en del af behandlingsindsatsen op til en indlæggelse.
Efter udskrivelse er opgaven at overlevere psykiatrividen til det professionelle netværk omkring familien og støtte familien til at omsætte de pædagogiske interventioner fra dag- eller døgnafsnit til hjemmet.
Det udgående team har fem medarbejdere. Du kommer til at arbejde sammen med en pædagog, en sygeplejerske, en speciallæge og en teamkoordinator. Rundt om teamet er der tre socialrådgivere, ledelsen og to sekretærer. Du vil desuden samarbejde med personalet på dag- og døgnafsnittet samt vores interne skole.
Vi er således et lille team i en stor enhed. Vi vægter både faglighed og trivsel højt, og selvom man til tider arbejde meget selvstændigt, så er det altid med teamet i ryggen og med mulighed for sparring og for at rykke tættere sammen, når behovet opstår.
Dine arbejdsopgaver - Planlægge og udføre konkrete tiltag for børn og deres familier.
- Deltage i relevante møder og aktiviteter på afsnittet vedrørende børnene.
- I samarbejde med afsnittets socialrådgivere, koordinere indsatsen mellem børne-ungdomspsykiatrien og den kommunale indsats.
- Vejlede og give sparring til forældre og professionelle i netværket efter udskrivelse med udgangspunkt i barnets psykiatriske udfordringer.
- Videregive relevant tilegnet viden til forældre og det professionelle netværk med udgangspunkt i det konkrete barn.
Jobbet giver dig mulighed for - At bruge dine kompetencer i et tværfagligt og specialiseret team.
- At have arbejdstider, der ligger indenfor normal arbejdstid.
- At arbejde sammen med dygtige og erfarne kollegaer, der brænder for at hjælpe de mest sårbare børn og deres forældre.
- At præge den fremtidige udvikling i teamets arbejde.
Vores forventninger til dig Du er uddannet sygeplejerske eller pædagog med psykiatrierfaring, og det er en fordel at have erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien.
Du har evt.:
- Erfaring med at arbejde selvstændigt med faglige opgaver.
- Erfaring med vejledning og formidling både mundtligt og skriftligt.
- Erfaring med at arbejde i kriseramte familier.
Du skal have lyst til at dele din erfaring og samarbejde på tværs af organisationer og fag.
Vi lægger særligt vægt på, at du som person:
- Er god til at samarbejde og evner at skabe relationer til sårbare børn.
- Har gode formidlings- og kommunikative evner.
- Har gennemslagskraft og evne til at motivere andre.
- Har evne og vilje til refleksion over egen og andres praksis.
- Er nysgerrig, rummelig og respektfuld.
- Er omstillingsparat, da opgaverne kan ændre sig i løbet af dagen.
- Respekterer kollegaer og samarbejdspartneres forskellige fagligheder og arbejdsvilkår.
- Er god til at strukturere og arbejde selvstændigt.
Løn og vilkår Vi ønsker, at du starter i jobbet den 1. november 2024 eller snarest efter aftale. Der kan evt. være mulighed for forlængelse af vikariatet.
reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger i dagtimerne. Der er ingen weekendvagter.
Afhængigt af din faglige baggrund, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område eller overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd eller Socialpædagogernes Landsforbund.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Hanne Hillebrecht på 24643506 eller oversygeplejerske Helle Winding på 20154911.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”
Job i Psykiatrien”
Søg stillingen Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden
senest den 18. september 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 38 eller starten af uge 39.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside
www.buc-regionh.dk.