1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Psykiatrisk Center København

Sygeplejerske eller ergoterapeut til Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse – Vil du prøve kræfter med den ambulante psykiatri?

Fuldtid

Permanent

Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2655167
|
Indrykket for 121 dage siden
Vil du arbejde på et center, der sætter patientbehandlingen i centrum og prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde for medarbejderne højt? Vi tilbyder en stilling, hvor du får en hverdag præget af godt sammenhold, tæt tværfaglig sparring og en højt-til-loftet kultur.

Du bliver tilknyttet et team, der er tværfagligt sammensat af 10 medarbejdere.

Her kommer du til at arbejde ud fra FACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), som er en metode, der tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til patienter med komplekse psykiatriske lidelser.

Tilgangen bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.

Vores målgruppe er voksne over 18 år, som har brug for støtte til at mestre deres liv.


Hvad skal du lave?

Du bliver primærbehandler for patienter med diagnoser indenfor psykosespektret. Behandlingsforløbene er af kortere eller længere varighed og involverer samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. En del af arbejdet kommer derfor også til at foregå i patienternes eget hjem og nærmiljø.

Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde og får en hverdag, hvor du udover ovenstående bl.a. løfter følgende arbejdsopgaver:

  • Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner
  • Deltage i ambulatoriets kvalitets- og forbedringsarbejde
  • Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende
  • Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommunen, misbrugscentre etc.
Du vil dertil varetage en række monofaglige opgaver. Som sygeplejerske får du et særligt ansvar for den psykiatriske sygepleje og medicinadministration, hvor du som ergoterapeut udarbejder sanseprofiler og vejleder i og afprøver brug af tyngdeprodukter.


Gode grunde til at søge stillingen hos os:

  • Du bliver tilknyttet en mentor i teamet og får et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Du bliver en del af et hus, hvor der er høj trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
  • Der er mulighed for kurser og videreuddannelse
  • Du bliver en del af et stort ambulatorium, der prioriterer både mono- og tværfaglig sparring og et godt sammenhold.
Hvem er du?

Du er sygeplejerske eller ergoterapeut, gerne med psykiatrisk og/eller somatisk erfaring, da mange af vores patienter har både psykiske og somatiske problemstillinger.

Du er vant til selvstændigt arbejde og trives med at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne.


Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat 1. september 2024 eller snarest derefter.


Har vi fanget din interesse?

Så send os din ansøgning via linket her på siden. Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til afsnitsleder Anna Peltz Nissen på 2489 8149.

Ansøgningsfristen er den 15. juli 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse, er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Frederiksberg
Ergoterapeut
Hovedstaden
Sygeplejerske
Frederiksberg
Sygeplejerske
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Psykiatrisk Center København

    Ambulant udkørende sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk team i Nimbusparken, Psykiatrisk Center København

    Fuldtid

    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Falkoner Alle 63, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Forchhammersvej 18, 1920 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vi har to kollegaer, der stopper – dels grundet, at pensionsalderen er nået, dels at tilbuddet skal flytte. Forchhammersvej er et unikt sundhedsfagligt behandlingstilbud rettet mod helbredsmæssigt svæ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job