1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ringsted

Forenede Care Neuro, Ringstedhave

Sygeplejerske

Fuldtid

Tidsbegrænset

Ole Hansens Vej 7, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2739357
|
Indrykket for 4 dage siden

Er du klar til næste skridt i dit arbejdsliv på neuro-området? Så har du mulighed for at få en fod indenfor hos Forenede Care Neuro. 

Da en af vores sygeplejersker går på barsel, søger vi en sygeplejerske i vikariat til specialiseret neurorehabilitering i vores døgntilbud i Forenede Care Neuro, Ringstedhave.

Vil du være med til at hjælpe voksne med erhvervet hjerneskade igennem individuelle, tilrettelagte, specialiserede rehabiliteringsforløb på vores døgnrehabilitering i samarbejde med den enkelte kommune? Så er dette stillingen for dig. 

Om jobbet

Forenede Care Neuro, på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter har 20 pladser til borgere med erhvervet hjerneskade med behov for specialiseret neurorehabilitering. Rehabiliteringen foregår i alle døgnets timer med stor vægt på det tværfaglige samarbejde. Målet for rehabiliteringen er, at borgeren skal opnå så stor selvstændighed i hverdagen som muligt. I slutningen af forløbet kan en del af træningen foregå i borgernes eget hjem i samarbejde med kommunens fagpersonale for at sikre overførbarheden af træningen.

Som sygeplejerske har du det sygeplejefaglige ansvar for ca. 4-5 borgere ad gangen. Borgerne er gennemsnitligt indlagt 14 uger. Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med borgerens tværfaglige team bestående af fys-og ergoterapeuter, social-og sundhedsassistent, audiologopæd, neuropsykolog og socialrådgiver. Vi vægter monofaglighed og sygeplejefaglig sparring samt undervisning højt. Du deltager i sygeplejemøder, personalemøder og mono- og tværfaglige undervisninger mm.  

Du skal dokumentere dit arbejde i KMD Nexus dokumentationssystemet.

Vores forventninger til dig

Du sætter høje standarder og vil noget på borgernes vegne. 

Du brænder for målgruppen og for at håndtere de faglige opgaver og udfordringer i specialiserede rehabiliteringsforløb.

Du har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser.

Du har personlig modenhed og kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og engageret i en nogle gange uforudsigelig hverdag, hvor du skal kunne koordinere med resten af teamet og tage udgangspunkt i borgerens mål i din planlægning.

Du er involverende, delegerende og udviser handlekraft med fokus på den bedst mulige opgaveløsning.

Vi tilbyder

En spændende stilling inden for specialiseret neurorehabilitering af borgere med en senhjerneskade med stor mulighed for at præge opgaveløsningen.

Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på tværfaglighed i opgaveløsningen.

En ansættelse i det private erhvervsliv med en flad ledelsesstruktur og kort afstand fra tanke til handling.

Selvtilrettelæggende arbejde.

Sund og billig frokostordning.

Overenskomst mellem DSR og DI.

Du skal vælge os, fordi vi er en organisation med højt til loftet, og vi har en flad ledelsesstruktur, et dejligt arbejdsmiljø med masser af grin, sjov og ballade, men også ambitioner, alvor og engagement. Vi arbejder innovativt, og der er kort fra idé til handling. Vi er en ung virksomhed i forrygende vækst og med masser af liv og nysgerrige medarbejdere, der brænder for neurologien. 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 37 timer ugentligt, med weekendarbejde ca.hver 4. weekend.

Ansøgningsprocedure

Stillingen er til tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest derefter. Stillingen er et vikariat på et halvt år, med mulighed for forlængelse. 

Ansøgningsfrist er den 24. oktober 2024.

Samtaler forventes at blive afholdt den 29. oktober 2024. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Christa Bendell på tlf. 2475 6917.

Om Forenede Care Neuro

Forenede Care Neuro er en del af det danske omsorgsselskab Forenede Care A/S.

Forenede Care Neuro består af et specialiseret neurorehabiliteringscenter, Ringstedhave, til voksne med erhvervet hjerneskade og specialiseret botræning for unge. Derudover har vi forsknings- og kursusafdeling samt ambulante og mobile tilbud i eget hjem, på træningscentre, plejecentre osv., hvor der både varetages træningsforløb, supervision og undervisning samt arbejdsevneafklaringsforløb.

Læs mere om Forenede Care Neuro her. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Ringsted
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Ringsted

Andre job der minder om dette

    European LifeCare Group

    Timelønnet vaccinatør til Ringsted klinik

    Deltid

    4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 45 dage siden

    Fuldtid

    Ole Hansens Vej 7, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Ole Hansens Vej 7, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job