Drømmer du om at opnå stærke kompetencer indenfor sygeplejen til patienter med hjertesygdom, i en afdeling hvor introduktion er tilrettelagt den enkelte, uanset om du er erfaren eller nyuddannet og hvor der værnes om det gode kollegiale samarbejde, med stor omsorg for patienterne og hinanden, så har vi jobbet til dig.
Vi søger sygeplejersker til faste stillinger samt vikariater med ansættelse pr. 1/1-25 eller snarest derefter.
Lidt om Hjerte Sengeafsnit (HJSA)
HJSA er en del af Hjertesygdomme på Hospitalsenheden Gødstrup, som ud over sengeafsnittet også består af Hjerteklinikken i Gødstrup, Ringkøbing og Center for Sundhed i Holstebro samt Hjerteforskning.
Vi er siden flytningen til Gødstrup faldet rigtig godt til og nyder hverdagen i de nye rammer.
https://www.instagram.com/hjertesygdommegoedstrup/
Personalegruppen i HJSA består af 60 sygeplejersker og to social og sundhedsassistenter med ½-40 års erfaring.
Flere sygeplejersker har tilknytning til Hjerteforskning og Hjerteklinikken i HjerteOP, og flere af klinikkens sygeplejersker har vagter i HJSA.
Det gode samarbejde på tværs giver en god dynamik, og et bredt erfaringsgrundlag som er med til at højne kvaliteten og skaber gennemsigtighed i patientforløbene.
HJSA er normeret til 27 patienter.
Vi modtager ca. 3500 patienter årligt og patienterne modtages direkte udenom Akutmodtagelsen hele døgnet.
Således veksler arbejdet med at varetage plejen i for de indlagte og akutte patienter.
Patienterne har en gennemsnitlig indlæggelsestid på ca. 3 døgn – som strækker sig fra en indlæggelse på få timer til flere uger.
Ikke en dag er ens, derfor sammensætter vi plejens kompetencer efter patienternes behov, og vi er fleksible i plejeformen fra vagt til vagt.
Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling på alle kompetenceniveauer, hvor vi med fokus på hver enkelt, nyuddannet som erfaren, har et kompetenceudviklingsprogram der gennem samtaler og skriftligt materiale sikre, at den enkelte opnår de kompetencer der kræves i HJSA. Disse kompetencer anvendes ligeledes i vagtplanlægningen, således vi altid har de rette kompetencer i hver vagt.
Vi afholder undervisning for vores nyeste kollegaer i sygeplejen til patienter med hjertesygdom, EKG, EPJ og screeninger.
Derudover holder vi ad hoc. simulationstræning ved vores simulationsinstruktør, intern træning i forflytninger, ALS-træning, SKIK uddannelsesdag "Sygeplejefaglig Kvalificering af Individuelle Kompetencer", interne samt eksterne kurser indenfor det kardiologiske speciale.
Vi søger sygeplejersker, som:
· Kan lide at arbejde i en tempofyldt og omskiftelig hverdag, hvor et godt kollegialt samarbejde er i højsæde
· Vægter fagligheden høj
· Har lyst og engagement til at udvikle sygeplejen med særlig fokus på det kardiologiske speciale
· Er handlekraftig, har gode samarbejdsevner, og er indstillet på at efterleve de personalepolitiske retningslinjer
· Er ansvarlig, mødestabil, fleksibel, imødekommende, omstillingsparat, positiv og engageret
· Medvirker til sammenhængende og sikre patientforløb, hvor patient og pårørende inddragelse er i fokus
· Har gode pædagogiske kompetencer og hurtigt kan skabe god patientkontakt
· Brænder for sygeplejen omkring den multikomplekse patient
· Har gode relationelle og kommunikative kompetencer
· Har gode tekniske, instrumentelle og IT-egenskaber
Vi kan tilbyde dig:
· Et arbejdsmiljø, hvor trivsel og kvalitet vægtes højt
· Fantastiske kollegaer på tværs af faggrupper, med en god portion humor og hvor du aldrig står alene
· En kultur som er præget af ordentlighed, gensidighed, tillid og omsorg
· En spændende hverdag, hvor foranderligheden er stor
· Et afsnit hvor opgaverne er mangeartede, og indeholder de komplekse og specialiserede
forløb af kortere og længere varighed
· Mange spændende muligheder for at skabe sammenhængende og gode patientforløb
· Struktureret oplæring inden for det kardiologiske speciale, med et
kompetenceudviklingsprogram, der giver plads til individuelle forskelle
· Kompetenceudvikling gennem simulationstræning mm. for at sikre den sygeplejefaglig kvalificering
af individuelle kompetencer
· Undervisning, interne kurser, mentor og "buddy" ordning.
Stillings og funktionsbeskrivelse: her
En stilling på 37(32) timer ugentligt i blandede vagter.
Der er mulighed for at indgå lokalaftale vedrørende afspadsering af vagttillæg, så ugentligt timetal nedsættes til fx 34 eller 32 timer pr uge. Dette er helt op til dig.
Der er mulighed for forskellige weekendrul: skiftevis 12 og 8 timers vagter hv. 3. weekend, 12 og 8 timers vagter hv. 2 og hv. 4 weekend, eller hv. 2. weekend i 8 eller 12 timers vagter.
Har vi vakt din interesse er du meget velkommen forbi til en rundvisning eller ved spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske
Lone Øgendahl Munkholm 51252306 eller mail [email protected]
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Søg job”.
Vedhæft din ansøgning, dit CV, samt andre relevante bilag.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 16/12-24.
Samtaler afholdes løbende.
https://www.instagram.com/hjertesygdommegoedstrup/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir