1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Nyresygdomme

Sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion søges til Nyremedicinsk sengeafsnit ved Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2876652
|
Indrykket i dag

Vi tilbyder et spændende speciale og skønne kolleger på nyremedicinsk sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital

Nyremedicinsk sengeafsnit har speciale i akut og kronisk nyresygdom, herunder peritoneal-dialyse og nyretransplantation. Senge-afsnittet har 22 sengepladser.
Patienterne er kronisk syge, har ofte flere konkurrerende sygdomme og behov for både medicinsk og kirurgisk sygepleje. 
Indlæggelsestiden varierer fra timer til måneder, og vi har patienter fra 18 år til +100 år. Hovedparten af patienterne indlægges akut direkte i afsnittet, hvilket kan give uforudsigelige dage med et højt tempo. 
Vi er en harmonisk personalegruppe bestående af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med en stor spredning i både alder og anciennitet. Vi har et godt kollegialt sammenhold, et godt arbejdsmiljø, og vi lægger stor vægt på trivsel og sociale aktiviteter.

Vi har sygeplejestuderende på alle semestre og social- og sundhedsassistentelever i praktik 3a.

Vi søger en sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion:

  • som har kendskab til og gerne erfaring på grunduddannelses området i forhold til både sygeplejestuderende på alle semestre samt social- og sundhedsassistentelever i praktik 3a
  • som vægter følgeskab med elever og studerende, som har interesse i det pædagogiske arbejde, og som elsker at lære fra sig.
  • som selvstændigt kan tilrettelægge og afvikle elever og studerendes forløb i afsnittet i samarbejde med klinisk vejleder-kolleger, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske og afsnittets daglige vejledere.
  • som er rummelig, imødekommende og værdsætter at være sammen med de uddannelsessøgende
  • som har eller har lyst til at tage klinisk vejleder modul
  • som er i stand til at holde overblik og fokus, når der er mange opgaver
  • som kan prioritere opgaverne og omstille sig
  • som er interesseret, opsøgende, ansvarlig, selvstændig og med et godt humør.

Afsnittet kan tilbyde:

  • tæt samarbejde om opgaven med klinisk vejledning med oversygeplejerske, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske og en erfaren klinisk vejleder-kollega.
  • samarbejde på tværs i Nyresygdomme med de øvrige kliniske vejledere
  • en god gruppe af erfarne daglige vejledere
  • velbeskrevne arbejdsgange på grunduddannelsesområdet, men også plads til gode indspark og nytænkning.
  • veletablerede og regelmæssige klinisk vejledermøder med fokus på uddannelsesopgaven, ajourføring og opdatering af viden på det pædagogiske felt samt nye pædagogiske tiltag
  • tre måneders oplæring i specialet før opstart af funktionen som klinisk vejleder.
  • en ugentlig vejleder-dag med fokus på det pædagogiske arbejde

På nyremedicinsk sengeafsnit er vi stolte af:

  • veltilrettelagte patientforløb.
  • at være et afsnit, hvor patienter med kronisk nyresygdom er trygge.
  • et veltilrettelagt introduktionsprogram med 5 samtaler det første år af ansættelsen
  • et godt kollegialt samarbejde, hvor vi hjælper og støtter hinanden.
  • at det altid er tilladt at stille spørgsmål
  • at vægte psykologisk sikkerhed
  • at have dygtige og engagerede læger, der altid er parate til at dele ud af deres viden.
  • at have en åben og ligefrem dialog mellem ledelse og medarbejdere og mellem de enkelte faggrupper.
  • at have fokus på kompetenceudvikling af den enkelte sygeplejerske

Udvikling for os er, at vi til stadighed lærer nyt indenfor vores speciale bl.a. via:

  • samarbejdet med vores patienter og pårørende
  • daglige tværfaglige konferencer
  • nefrologikurser i lokalt og regionalt regi
  • som klinisk vejleder at deltage i semestermøder på VIA samt deltagelse i relevante pædagogiske temadage
  • mulighed for relevant pædagogisk kompetenceudvikling fx i form af klinisk vejleder modul.

 

Vi arbejder i 8 timers blandede vagter (dag, aften og nat) og har stor indflydelse på egen vagtplan gennem MinPlan. Vi tager hensyn til, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen - på den måde trives alle bedst. 
Som klinisk vejleder arbejder du hver 4. weekend i 8 timers vagter. Der skal påregnes ca. 8 aftenvagter/år på fredage op til en fri-weekend, og du skal tage del af SH-dagene på lige vilkår med afsnittets øvrige personale. Du forventes endvidere at tage del i AV/NV i ferieperioder.

Vi opfordrer dig til at kigge på afdelingens hjemmeside på  www.auh.dk under Nyresygdomme. Du er også meget velkommen til at ringe til afsnittet på 4046 0205 og aftale et besøg.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 15

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Bedøvelse og Operation Øst

    Sygeplejerske til Operation og Opvågning, Dagkirurgi 4, Bedøvelse og Operation Øst, Aarhus Universitetshospital

    Deltid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Bliv en del af et dynamisk og velfungerende dagkirurgisk afsnit! Vi opnormerer og udvider vores kapacitet – derfor søger vi nye engagerede kollegaer! Er du en frisk og dedikeret sygeplejerske,  med ly... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Hud- og Kønssygdomme søger dig, som er en faglig stærk og selvstændig sygeplejerske til at være en del af vores afdeling. Stillingen er et vikariat på 6 måneder med ansættelse fra 1.maj 2025. Stilling... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Sygeplejersker søges - Nu har du chancen for at få et alsidigt og spændende job med patienten i fokus og et skønt kollegafællesskab i Urinvejskirurgisk Afdeling Vi sender gode kollegaer på barsel i af... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med hjertepatienter, der indgår i forskningsprojekter? Som projektsygeplejerske vil du primært skulle varetage opgaver i forbindelse med inklusion af patienter i videnskabel... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være en del af fremtidens behandling inden for blodsygdomme og være med til at give patienter i kliniske protokoller et velplanlagt og effektivt forløb? Så er du måske vores nye kollega. Blodsy... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job