1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
Udløber snart

Københavns Kommune - Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Sygeplejerske med geriatrisk gejst til Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Fuldtid

Permanent

Fensmarkgade 65, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2874360
|
Indrykket for 35 dage siden

Kan du lide de akutte sygeplejefaglige opgaver, og er du god til at tage beslutninger? Banker dit hjerte for de geriatriske borgere? Vil du have gode kollager, gode udviklingsmuligheder og arbejde i tværfaglige teams? Så er det måske dig, vi søger hos Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro.

Vi tager imod nødkald fra borgere, som har brug for akut hjælp, og vi bistår med basale sygeplejeopgaver og yder palliation. Vi kommer tæt på borgerne, når de lukker os ind i deres eget hjem, og vi opbygger i mange tilfælde tætte relationer til både borgerne og deres familier.

Hos os får du kompetente og søde kolleger, og vi lover dig, at ingen dage er ens. Opgaverne er forskelligartede og varierende, og vi skal hver dag finde på kreative løsninger på nye udfordringer. Det kræver en særlig evne til resolut handling – og det håber vi, du har.

Vi søger en sygeplejerske, der kan arbejde i tidsrummet kl. 7:00-16:00. Her er kun weekendvagt hver 4. uge.

Vores base er Fensmarkgade i hjertet af Nørrebro tæt på metro og busser. Vi starter altid vagten sammen, inden vi hopper på cyklerne for at besøge de borgere, som har brug for vores hjælp.

Du skal søge stillingen hos os, hvis du

  • har interesse for den geriatriske borger, de særligt sårbare borgere, akut sygepleje, forebyggende og rehabiliterende sygepleje samt kan lide både korte og lange borgerforløb
  • trives i en hverdag, hvor du arbejder selvstændigt, prioriterer og har overblik over opgaverne
  • møder udfordringer med et positivt sind og er opsøgende og pædagogisk, når du understøtter vores social- og sundhedsmedarbejdere i deres arbejde

Du skal også gerne kunne nikke genkendende til disse udsagn, om at du

  • ønsker at arbejde i tværfaglige teams
  • ønsker et tæt samarbejde med vores aftenvagter
  • kan lide at koordinere borgerforløb
  • trives med, at dagligdagen kan være uforudsigelig

Vi forventer desuden, at du tager fagligt ansvar og vil bidrage til vores fortsatte faglige udvikling. Og så håber vi naturligvis, at du vil være med til at passe på vores gode arbejdsmiljø.

Om os
Du får en grundig introduktion og oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer. Du har også mulighed for at videreudvikle dine kompetencer og efteruddanne dig, ligesom mange af vores andre sygeplejersker, der har taget en diplomuddannelse sideløbende med arbejdet.

Vi er et fagligt stærkt team af sygeplejersker med forskelligt erfaringsniveau og en fælles passion for borgernær sygepleje til ældre københavnere i eget hjem. Vi har desuden ressourcepersoner indenfor både palliation, sårpleje, demens, borgernær sygepleje, inkontinens, klinisk vejledning, sundhedspædagogik, kronisk syge og rehabilitering. Det kollegiale samarbejde er ligeledes tæt – også uden for arbejdspladsen – og vi er mange, som har været her i mange år.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Det er en fast stilling på 37 timer om ugentligt.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information
Ring eller send en sms til gruppeleder Tine Wilhelm på 21 51 60 08, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi og hilse på.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 27. april 2025
Vi holder samtaler løbende, men vi modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Amager

    Har du lyst til en ny faglig udfordring? – Sygeplejer-ske søges til åbent sengeafsnit på Psykiatrisk Center Amager

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Griffenfeldsgade 31, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vi søger en engageret sundhedsfaglig kontaktperson til at blive en del af vores dedikerede team pr. 1. juni 2025. Om os Griffenfeldsgade er et specialiseret botilbud for unge voksne mellem 18-30 år, d... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job