1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
Udløber snart

Københavns Kommune - Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade

Sygeplejerske med lyst til at arbejde med alkohol- og stofproblematikker i Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hørsholmsgade 20A, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2768878
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du sygeplejerske og har lyst til at arbejde med mennesker med alkohol- og stofproblematikker?
Så står en gruppe dygtige og engagerede kollegaer klar til at byde dig velkommen i Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade. Vi søger en sygeplejerske på fuld tid til en midlertidig stilling fra den 1. januar 2024, da en af vores kollegaer skal på barselsorlov.

Vi er en del af Rusmiddelbehandling København, som består af i alt seks behandlingsenheder, der tilbyder helhedsorienteret behandling til borgere med en rusmiddelproblematik. Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade på Nørrebro er en af de tre enheder, der varetager udredning, afklaring og behandling af rusmiddelproblemer vedr. hash, alkohol og centralstimulerende stoffer. Vores behandling er frivillig og båret af borgernes eget forandringsønske. Behandlingsarbejdet tilrettelægges i et samspil med den enkelte borger og kvalificeres i et borgernært, tværfagligt teamsamarbejde.

Vi søger en sygeplejerske, der grundlæggende ønsker at arbejde med målgruppen, og det er ikke et krav, at du har erfaring fra tidligere.

Meningsfulde dage med fokus på borgeren
Hos os hjælper du borgere med rusmiddelproblematikker. Du vil opleve meningsfulde dage, hvor din faglighed bliver sat i spil i mødet med vores borgere. Du vil opleve dage, hvor tingene falder i hak, fordi vi som kollegaer hjælper hinanden. Og så er der de dage, hvor en borger har fået kompetencerne til at mestre sin rusmiddelproblematik og kan udskrives, fordi du har været medvirkende til at borgeren har kunnet skabe forandring.

Du bliver en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe på ca. 30 kollegaer, hvoraf sundhedsgruppen, udover dig, består af syv sygeplejersker, en sosu-assistent og to afdelingslæger. Du bliver bl.a. ansvarlig for indskrivning af borgere, der ønsker forandring i forhold til en alkoholproblematik. Her varetager du bl.a. afrusning, abstinensbehandling, opfølgning på medicinsk indsats i tæt samarbejde med vores afdelingslæger. Derudover skal du varetage samtaleforløb og kursusaktiviteter. Du vil desuden fungere som sundhedsfaglig rusmiddelbehandler i et fast tværfagligt borgernært team, hvor I sammen med den enkelte borger tilrettelægger den tværfaglige behandlingsindsats og løbende sikrer at intensitet og tilbud er det rette.

Tre gode grunde til at arbejde sammen med os

  1. du vil indgå i et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed. Med andre ord vil du ikke være alene i dine opgaver – der vil altid være kollegaer, når du har brug for faglig sparring, et godt grin eller bare en kop kaffe
  2. du bliver klædt godt på! uanset om du er nyuddannet eller erfaren – vi sørger for en skræddersyet opstart med grundig intro med mentorordning og der er mulighed for at reflektere over læring i supervision med ekstern supervisor
  3. du får mulighed for at få medindflydelse på enhedens faglige udviklingsretning i et ambitiøst arbejdsmiljø

Stillingen er vagt- og weekendfri, og arbejdstiden ligger primært mellem kl. 08-15.00, dog med én ugentlig dag med arbejdstid til kl. 18.00 (mandag eller torsdag). Til gengæld har du fri kl. 12.30 hver fredag.

Vi lægger vægt på, at du

  • hviler i dig selv, er imødekommende og tolerant
  • er engageret, ansvarlig og respektfuld i dit virke
  • har gode formidlingsevner både i skrift og tale
  • er nysgerrig på både din egen og dine kollegaers praksis og du kan lide tanken om at være en aktiv del af et stærkt fagligt arbejdsfællesskab, hvor vi er tilgængelige for hinanden

Vi tilbyder

  • et job med faglige og personlige muligheder for læring indenfor et specialområde og med udstrakt kompetence og ansvar
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, som du skal være med til at præge
  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver og tværfagligt samarbejde
  • supervision
  • introduktion og oplæring til arbejdet

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn i henhold til gældende overenskomst.

Mere information
Er du interesseret i at høre mere eller blot tage en snak om dine muligheder, så ring til afdelingsleder Sara Riisager på 20 43 35 17 eller sygeplejerske Anders Hertz på 21 44 71 94.

Søg via linket senest torsdag den 21. november 2024
Vi holder samtaler tirsdag den 26. november.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Hjemmesygeplejen Amager Aftengruppe

    Sygeplejerske til aftenvagt i fleksibel stilling i Hjemmesygeplejen Amager

    Fuldtid

    Sundparken 17, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi byder dig velkommen i hjemmesygeplejen Amager, som aftenvagt i en fleksibel stilling. Ønsker du et arbejde, hvor du begår dig selvstændigt, men samtidig indgår i et team sammensat af kompetente syg... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Københavns Kommune

    Deltid

    Rosengade 1, 1309 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du natteravn, og har du lyst til at være en del af et kompetent natteam med fokus på en god faglig indsats, så tror vi, at du vil trives i hos os . Du bliver ansvarshavende nattevagt på plejehjemme... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job