Er du en sygeplejerske med psykiatrisk erfaring og klar til nye udfordringer? Drømmer du om en stilling, hvor du kan kombinere psykiatrisk sygepleje med somatiske problemstillinger? Så er det måske dig, vi søger! Om stillingen Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske til vores nyopstartede intensive afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup. Den 1. maj træder en ny struktur i kraft, og vi er derfor på udkig efter en ny kollega, der ønsker at være en del af vores fagligt stærke team.
Vi tilbyder - Et stærkt læringsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen for at højne hinanden
- Rig mulighed for personlig udvikling og sygeplejefaglig sparring
- Et afsnit, hvor vi alle bidrager til at bevare høj faglighed og hjælper hinanden med at blive bedre
- Muligheden for at være med til at forme rammerne for vores fremtidige arbejde i et nyopstartet afsnit
- Et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor et godt humør er en vigtig del af hverdagen
- Fokus på kompetenceudvikling, herunder akutuddannelsen
- Kurser i konflikthåndtering og deeskaleringsteknikker samt adskillige vedligeholdelseskurser
Din hverdag i Akuthuset Som en del af det intensive afsnit vil du få ansvar for et antal patienter, som du følger tæt og bidrager aktivt til sammensætningen af deres behandlingsforløb. Afsnittet består af et akutmodtageafsnit med 10 intensive sengepladser samt en døgnåben akutmodtagelse, der dækkes af akutuddannede sygeplejersker og personale, der har gennemgået triage-kursus. Du vil arbejde tæt sammen med et tværfagligt team bestående af læger, socialrådgivere, socialsygeplejersker og farmakonomer.
Derudover varetager Akuthuset en ECT-funktion, hvor du får mulighed for at arbejde med patienter, der modtager denne behandling.
Vi arbejder målrettet på at skabe et rart og støttende miljø både for vores patienter, pårørende og personale.
Vores forventninger til dig - Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for den akutte patientfase og erfaring med den intensive patientgruppe
- Du er åben og rummelig i dit samarbejde med både patienter og kolleger
- Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, når situationen kræver det
- Du kan navigere i en travl hverdag, hvor mange opgaver skal prioriteres
- Du bidrager aktivt til et positivt og godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter herunder weekendvagt hver 2. eller 3. weekend, i 8-timers vagter med mulighed for 12-timers vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansøgningsprocedure Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Kamp Hansen på telefon 24 63 45 08 eller assisterende afsnitsleder Louise Henneveld på telefon 38 64 51 77.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Ansøgningsfristen er den 21. april 2025, og samtaler afholdes fredag den 25. april 2025.
Om Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Ballerup er et universitetshospital i vækst med en række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser fordelt på 5 intensive afsnit. Vi har specialfunktioner inden for døve-psykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.
Læs mere om os på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning