1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Køge

Region Sjælland

Sygeplejerske med koordinerende funktion i Opvågningsafsnittet, Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge

Fuldtid

Permanent

Køge

SE PÅ KORT
ID: 2835162
|
Indrykket for 5 dage siden

Bliv vores nye sygeplejerske med koordinerende funktion i opvågningsafsnittet.

Er du klar til at tage en vigtig rolle i et team, hvor det handler om at være der for patienterne – præcis når de har brug for det? Kan du holde overblikket i en afdeling, hvor hver dag (og nat!) bringer nye udfordringer? Så læs med her – vi har jobbet til dig, der søger mening, tempo og ansvar!

Om os

Vi er et dynamisk og specialiseret opvågningsafsnit, hvor vi observerer og behandler patienterne efter operationer og indgreb. Her går faglighed og omsorg hånd i hånd, og ingen dage (eller nætter) er ens.

Vi tror på, at det bedste samarbejde starter med en god stemning – og vi vægter højt, at der er plads til både humor og faglig sparring. Nu søger vi en sygeplejerske med koordinerende funktion, der har mod på at være med til at sætte retningen og skabe flow i afsnittet.

Om jobbet

Som sygeplejerske med koordinerende funktion spiller du en central rolle i vores afsnit. Du kombinerer patientpleje med koordinatorfunktionen, hvilket giver dig en unik mulighed for både at være tæt på patienterne og samtidig bevare overblikket over det samlede forløb. Det indebærer blandt andet at du:

  • Deler koordinatorfunktionen med tre andre dygtige kolleger.
  • Har dage dedikeret som koordinator og møder fra kl. 09-17. Andre dage indgår du i patientplejen, deltager i vagtdækningen og har weekendvagt hver 4. eller 6. uge. Vores mødetider i hverdagene er enten; 07-15, 08-16, 10-18, 12-20 15-23 eller 23-07.30.
  • Sikrer et godt flow i afsnittet ved at koordinere ressourcerne og prioritere opgaverne.
  • Fungerer som støtte og sparringspartner for kolleger, kursister eller studerende.
  • Bidrager aktivt til pleje og behandling, så du bevarer nærheden til patienterne og afsnittes kerneopgave.

Om dig

Du er sygeplejerske med solid erfaring fra et opvågnings-, anæstesi- eller intensivafsnit – eller måske har du bare et brændende ønske om at specialisere dig i netop dette felt. Derudover:

  • Er du skarp til at skabe struktur i en omskiftelig hverdag.
  • Har du et stort overblik og kan holde mange bolde i luften samtidig.
  • Er du god til at samarbejde og kommunikere tværfagligt.
  • Tager du ansvar og sikrer optimal anvendelse af afsnittets kompetencer og ressourcer i den daglige drift og trives med at gå forrest.
  • Er du ikke bange for skæve vagter – vi skal være der, når patienterne har brug for os, også i weekender og på helligdage.

Det praktiske

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du aldrig står alene, og hvor du har indflydelse på din vagtplan. Du får selvfølgelig grundig oplæring og løbende mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Stillingen er på 37 timer ugentlig.

I efteråret 2027 forventes det, at vi er klar til at flytte til nybygget afsnit i det nye SUH, og i mellemliggende tid skal vi forberede os så meget vi kan på at udvikle det perioperative område.

Vil du vide mere? Besøge vores afsnit? så kontakt oversygeplejerske Heidi Madsen på tlf. 47326482 eller send en mail på [email protected]

Er du klar til at tage udfordringen op? Så send os din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi er klar – er du?

Ansøgningsfrist fredag d. 21/2 2025 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 25/2 2025 fra kl. 09.00.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Køge
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Køge
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job