Du har nu muligheden for at blive en del af vores velfungerende karkirurgiske afdeling i rivende udvikling
Vi er et lille sengeafsnit med plads til 8 indlagte patienter og 4 dagkirurgiske patienter.
Vi søger en sygeplejerske gerne med kirurgisk erfaring og gerne erfaring med sårpleje, eller en sygeplejerske som ønsker at opnå denne kompetence. God introduktion til specialet prioriteres højt gennem vores ambitiøse onboarding program.
Vi lægger vægt på høj kvalitet i sygeplejen, omsorgen til den enkelte patient og dennes pårørende. Patienten mødes ligeværdigt og er altid i fokus, hvilket er det centrale i vores kerneopgave. Humoren og det sociale samspil spiller en stor rolle i hverdagen, hvor vi har højt til loftet. Det har stor betydning, at vi har et godt arbejdsfællesskab hvor ansvarlighed, respekt, god og ordentlig tone er vigtige nøglebegreber. Vi arbejder målrettet med arbejdsmiljø, forbedringsarbejde, kvalitet, strategi, udvikling og uddannelse. Den faglige udvikling understøttes af sygeplejefaglige konferencer, onsdagsundervisning, tværfaglige møder, skills og simulationstræning.
Karkirurgisk afsnit
Vi har regionsfunktion og fremtræder som et vigtigt speciale for alle regionens borgere, hvorfor vi også møder en bred vifte af mennesker i vores afsnit.
De fleste af vores patienter starter deres forløb i Karkirurgisk Ambulatorium. De karkirurgiske patienter er en patientgruppe der ofte præsenterer sig med komplekse problemstillinger på grund af flere konkurrerende diagnoser, bl.a. medicinske og kardiologiske problematikker. Derfor er der i afdelingen rig mulighed for at både at udvikle og fokusere sin sygepleje og viden i mange retninger. Vi arbejder aktivt med karriereveje og grundet specialets mangfoldighed og vores tilgang til udvikling og læring ser vi derfor os selv som en arbejdsplads for livet. Vores anciennitet strækker sig fra 26 år til 2 mdr.
Karkirurgisk Sengeafsnit, Dagkirurgi og Ambulatorium ligger på samme afsnit, så der deles viden på tværs, og der vil være et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i funktionerne.
I sengeafsnittet er der plads til 8 elektive/subakutte patienter. Vi laver procedurer i forhold til PTA (Ballonbehandling af åreforkalkning) samt anlæggelse af hæmodialysefistler. Derudover har vi patienter til elektiv kirurgi for f.eks. abdominale aortaaneurismer, Carotis stenose, In situ bypass og crossover operationer.
Vi er en afdeling som har vokseværk og som er i rivende udvikling. Vi forventer at blive en del af supersygehuset i Køge i 2027/28.
Vi kan tilbyde dig:
Vi søger dig som:
Stillingen er på 32-37 timer alt efter hvad der passer dig bedst, med weekendvagt hver 3. eller 4. weekend. Du har mulighed for at få indflydelse på din vagtplan, og der bliver så vidt det er muligt, taget hensyn til private forhold.
Kontakt os:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristine Thornberg på telefon 23621755. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os, og få en kop kaffe og en rundvisning.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir