Sygeplejerske søges til spændende afdeling i Retspsykiatrien i Skejby
Retspsykiatrisk Afdeling R4 på AUH søger nu to dedikerede sygeplejersker til fast stilling 37 t/u eller efter aftale i blandede vagter og arbejde i hver anden weekend.
Tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt.
Vil du være med til at styrke de individualiserede patientforløb, og kan du lide at være en del af den tværfaglige udvikling i et sengeafsnit med fokus på det enkelte menneske?
Kan du se dig selv arbejde miljøterapeutisk med individuel pleje til patienter med psykisk sygdom og samtidig dom til behandling eller dom til anbringelse?
Har du lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt med kontakt til mange forskellige offentlige instanser som politi, advokater og bosteder?
Så ser vi gerne en ansøgning fra dig!
På R4 er der plads til 17 patienter, hvoraf de 16 patienter er indlagt til rehabilitering og som oftest er indlagt i flere år ad gangen. Dermed kender vi vores patienter rigtig godt. Den 17. patientplads er til patienter med dom, som har brug for en kortere, stabiliserende indlæggelse og det vil som oftest være en indlæggelse over tre-seks måneder. Vores patientgruppe er hovedsageligt diagnosticeret med paranoid skizofreni og er ofte kompliceret af samtidige misbrugsproblematikker.
Hverdagen på R4 er dynamisk og fyldt med spændende udfordringer. Her vil du blive præsenteret for en bred vifte af sygeplejefaglige problemstillinger, som er direkte relateret til de behandlingsmål du, i samarbejde med patienterne og de behandlende læger, har sat for indlæggelsesforløbet. Hos os får du muligheden for at arbejde med patienter i længere forløb, hvilket stiller krav til dit langsigtede engagement.
I mødet med vores patienter fokuserer vi på at forebygge konflikter ved hjælp af kommunikativ deeskalering og bl.a. Safewards-metoden.
Du bliver en del af et team af engagerede kolleger, der kombinerer en humoristisk vinkel med en seriøs og professionel tilgang til deres arbejde. Vi ønsker en mangfoldig -og sammensat personalegruppe, hvor forskellige faglige perspektiver udfordrer og beriger vores forståelse af patienterne. Vi tror på, at denne diversitet er nøglen til at kunne tilbyde den mest effektive og nuancerede behandling muligt. Vi søger derfor to sygeplejersker, der enten allerede matcher eller har modet til at udvikle erfaring inden for en eller flere af følgende personlige og faglige kvalifikationer:
Gode samarbejdsevner og evnen til at bidrage med dit unikke perspektiv og viden
Evne til refleksion over egne handlinger og fleksibilitet i tilgangen til forskellige situationer
Evnen til at bevare roen i pressede situationer, samtidig med at du udviser empati og medmenneskelighed
Respektfuld, fordomsfri og med en dyb forståelse for menneskers forskelligheder
Tålmodighed og nysgerrighed i mødet med andre mennesker
Kan holde hovedet koldt, men hjertet varmt
Evnen til at påtage sig rollen som ansvarshavende sygeplejerske
Vi tror på, at disse kvalifikationer vil bidrage positivt til vores team og styrke vores evne til at møde patienternes komplekse behov på den mest kompetente og empatiske måde.
Vi tilbyder:
Vi tilstræber at introforløb og kurser foregår sammen med anden, nyansat kollega
Et meningsfuldt og varierende arbejde, hvor faglighed og samarbejde prioriteres højt
To til tre ugers introperiode, alt efter individuelt behov
Mentorordning
Undervisning efter årshjul for nyansatte
Løbende sidemandsoplæring tilpasset dig
Løbende undervisning, kurser, supervision samt faglig sparring
En personalegruppe som er åben, hvor vi dagligt har fokus på arbejdsmiljø og trivsel
Gode muligheder for efter- og videreuddannelse (bl.a. konflikthåndteringskurser, specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje efter to års ansættelse)
Retspsykiatrien i Skejby har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Der forefindes træningscenter, træningskøkken, boldbane, musiklokale, kreativitetsrum, E-sportslokale og andre gode tilbud.
Er det dig vi søger?
Så send os en ansøgning indeholdende hvad du står for som sygeplejerske og hvilke kompetencer, du kan byde ind med. Vedhæft dit CV og anden relevant dokumentation.
Løn- og ansættelsesvilkår sker iflg. overenskomst
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest.
Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Sandra Willemoes Lærke på telefon 2139 8959 (direkte) eller ledende overlæge Rikke Kjærgaard Christoffersen på telefon 7847 2610 (afsnit)
Ansøgningsfrist er den 15. december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 18. december .2024
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir