1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde
Nyt job

Region Sjælland

sygeplejerske - barselsvikar

Fuldtid

Tidsbegrænset

4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864397
|
Indrykket i dag

Flere af vores dejlige kolleger er i øjeblikket på barsel eller på vej på barsel, og vi kan derfor godt bruge dig.

Det kan desuden være at vi kan finde en stilling til dig, når barselsvikariatet udløber om et år.

Men lad os lige fortælle dig lidt mere om os, og så er du velkommen til at komme forbi og besøge os.

På N80 har vi dage, hvor der kommer rigtig mange patienter. Eller dage hvor vi har mange dårlige patienter. Og dage hvor vi føler, at vi ikke slår til.

MEN: vi kommer altid stærkt igen, og vi mister ikke modet, for vi har også dage med plads til fordybelse – og alle dage er der plads til sjov.

Vi tør godt at love dig en hverdag som sygeplejerske, hvor ikke to dage er ens – så du skal være omstillingsparat:

  • Vi har akutstuer til Trombolysebehandling, samt akutte hjerneblødninger.
  • Vi har stabile patienter med apopleksi, som afventer genoptræning.
  • Vi har patienter, som går raske ud af døren efter en blødning eller blodprop i hjernen – men vi har også patienter som ikke overlever.
  • Den gennemsnitlige indlæggelsestid for en patient er 36 timer, så du skal være god til at skabe tillid hurtigt.

Vi tør også godt at love dig en kultur som vi er utrolig stolte af:

  • På N80 er der et rigtig godt mix af erfarne og nyuddannede kolleger.
  • Der er både plads til latter og seriøsitet.
  • Vi har en ledelse, hvor døren altid står åben.
  • Vi har flere sociale arrangementer årligt med stor tilslutning.

Og så har vi en afdeling uden hierarki – alle kan tale sammen, og undre sig, på tværs af professioner. Dette kan bekræftes med et citat fra vores professor Troels:

”Er du ny læge, og i tvivl om noget, så spørg en sygeplejerske – de har altid ret”.

Vi samarbejder på kryds og tværs, til gavn for patienter og pårørende, og dine kolleger vil være et mix af neurologer, lægesekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, socialrådgiver, neuropsykologer, og selvfølgelig social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, samt elever og studerende.

Vi er et afsnit, som altid har mange sygeplejestuderende og SSA elever, og rigtig mange af dem søger ansættelse hos os, efter endt klinik. Der er stor tilfredshed hos de studerende – de fortæller, at de føler sig hørt og set, og som en del af teamet.

Om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske spiller ingen rolle. Du får en mentorordning hos os uanset hvad, så du kan lære vores neurologiske speciale at kende. Og det er altid individuelt, hvor længe man har behov for sin mentor.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Roskilde
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    Brænder DU for god sygepleje og vil DU være en del af et trygt fagligt fællesskab? Så se her … I Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital søger vi en sygeplejerske til et vikariat i vores ambulatorie.

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job