1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Rudersdal

Rudersdal Kommune

Sygeplejerske

Fuldtid

Permanent

Langebjerg 6, 2850 Nærum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2733104
|
Indrykket for 11 dage siden

Vil du være en del af en sygeplejegruppe, hvor vi selv visiterer og planlægger vores tid?

Har du lyst til medindflydelse på egen arbejdsplan, som passer med dit liv.

Er du sygeplejerske og kunne du tænke dig, at være en del af vores hjemmesygeplejegruppe? Så søger vi dig som vores nye kollega fra 1. december. Vi tilbyder dig et spændende job, hvor to dage ikke er ens.

Hvem er vi?

Vi en gruppe på 6 sygeplejersker fordelt på 2 teams. Vi brænder for at yde sygepleje til borgerne og vores hverdag bærer præg af mange forskellige arbejdsopgaver. Vi arbejder både med komplekse og stabile borgerforløb, hvor fokus er på rehabilitering, medinddragelse af borger, koordinering af borgerforløb og forebyggelse af indlæggelser. Du vil efter endt introduktion blive tilkoblet et fast team med egne borgere, som du vil blive kontaktsygeplejerske for.

Som sygeplejerske i vores team er du selvvisiterende. Du vurderer som sygeplejerske, hvad borgeren har behov for, og din kliniske vurdering og beslutningstagen er helt central i planlægningen af borgerens forløb. Du planlægger selv dine besøg og sikrer en optimal opgaveløsning ud fra din vurdering og prioritering, men i tæt sparring med dine kolleger.

Dine kommende kollegaer består af både erfarne og nye sygeplejersker, der samarbejder med godt humør og åbenhed. Vi lægger vægt på, at udfordringer og forandringer sker i tæt samarbejde og dialog med hinanden og ledelsen.

Vores fundament bygger på en anerkendende, tillidsfuld, samarbejdende og positiv kultur, hvor ærlighed, nysgerrighed, engagement og arbejdsglæde er i centrum. Vi løfter i flok, også på travle dage.

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt og ligger i dagtimerne. Vi har faste aften- og natsygeplejersker som holder til i distrikt Trørød, men vi dækker selvfølgelig ind ved evt. sygdom. Vi arbejder hver 6. weekend.

Hvem er du?

  • Du har gerne to til tre års erfaring som sygeplejerske
  • Gerne erfaring fra primær sektor
  • Vi er glade for uddannelsesopgaven og modtager flere sygeplejestuderende, hvorfor det vil være en fordel, hvis du enten har eller vil tage en klinisk vejleder uddannelse
  • Eventuelt har erfaring / interesse eller videreuddannelse indenfor et af følgende fagområder: palliation, demens, klinisk vejledning og sårpleje/telesår
  • Du har borgerne i fokus og møder på arbejde med godt humør og engagement
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt

Distriktet står overfor en kommende omorganisering, hvori nu 6 distrikter bliver til 3 i Rudersdal Kommune. Dette sker efter et ønske om større faglig og driftsmæssig robusthed og en styrkelse af det monofaglige fællesskab ind i det tværfaglige samarbejde.
Som sygeplejerske i nuværende distrikt betyder den kommende fusion, at vi flytter sammen i gode fysiske rammer og bliver en endnu større faglig stærk sygeplejegruppe med bevarelse af teamstrukturen.

Du er meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg og dialog, men ring gerne inden så vi har god tid til dig.

Vi holder til på Langebjerg 6, Nærum.

Ansøgningsfrist søndag den 27. oktober

Samtaler holdes onsdag den 30. oktober 2024

Ved ansættelse i Social og Sundhed indhentes der offentlig straffeattest.

Kørekort til personbil er et krav

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Rudersdal
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Rudersdal
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundhedsenheden

    Sygeplejerske til Modtagecenter Sandholm i Allerød (tidsbegrænset)

    Fuldtid

    Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Hørsholm Alle 4, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Kong Georgsvej 9, 2950 Vedbæk, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job