Hjemme- og sygepleje VEST - Brædstrup hjemmepleje
Sygeplejerske søges til hjemme – og sygeplejen i Brædstrup Syd/Lund
Fuldtid
Permanent
Søndergade 41, 8740 Brædstrup, Danmark
ID: 2875311
|
Indrykket i dag
Kom og vær en del af et nystartet team.
Vil du som sygeplejerske bidrage til den videre udvikling af teams i positiv udvikling?
Kan du arbejde med alsidige opgaver? Understøtte elektronisk triage, medicinhåndtering, TOBS samt støtte kolleger Kan du stå ved dine kompetencer og har ønske om at udvide dem?
Kan du også arbejde ukompliceret og blot sørge for varm mad og medicin?
Vil du have et job, i en gruppe hvor mangfoldighed er en styrke?
I Horsens kommune starter vi med ”NYE VEJE” fra maj måned.
Det betyder, at vi kommer til at arbejde i mindre teams omkring borgerne, for at fremme kontinuitet og genkendelighed. Dette er med afsæt i den nye ældrelov, hvor vi fremover skal arbejde med helhedspleje og i mindre teams. Vi har vægtet medarbejderinddragelse i processen højt, hvilket er noget vi glæder os til at inddrage dig i.
Vi arbejder ud fra Horsens Kommunes værdisæt
HELHED – RESPEKT – KVALITET – RESULTAT
Vi er en skøn forsamling af sygeplejersker, hjælpere, assistenter og ufaglærte, sammensat fra 4 forskellige områder, der søger en ny sygeplejerske kollega.
Vi søger DIG der har lyst til at blive en del af et velfungerende hjemme – og sygeplejeteam, hvor vi sammen tager fælles afsæt fra vagtstart, og hvor der er tid til monofaglig fordybelse og sparring.
Du får her en unik mulighed for at være med fra start og præge arbejdsmiljøet og de daglige rutiner.
Du skal have lyst til at få en del ansvar for driften i vores sygeplejeklinik på søndergården, hvor borgerne der har mulighed for det, kommer og får sår-behandlinger, kateterpleje, lægemiddelsdispenseringer, injektioner, IV med mere. Dette er i led med Horsens kommunes prioritering om at borgere skal have tilbud om at komme i klinik. Derudover skal du forvente, at der i perioder hvor klinikken ikke er fuldt booket, samt i vagter og weekend, vil være besøg på ruter.
Vi møder positive på arbejde og sætter en ære i at tilbyde borgere, den bedste hjælp. Vi hjælper hinanden og der er god stemning i vores pauser.
Som vores nye kollega skal du være i stand til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde på tværs af vagtlag og faggrupper.
Vi sørger for et introduktionsprogram for at sikre dig den bedste opstart. Vi planlægger din introduktion over flere dage ud fra dit behov, hvor og du også får en mentor i gruppen den første tid. Ligeledes afholder kommunen introduktion for nye medarbejdere, som du også kommer til at blive en del af.
Timetal er på 30 timer i blandede vagter, dag/nat svarende til 6 nætter fordelt på 12 uger.
Vi glæder os SÅ meget til at høre fra dig. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at komme på besøg, eller at ringe til planlægger Julie på 23237028 / daglig leder Carina på 20279138
Send din ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis og CV senest 25/3-2025
Samtaler afholdes løbende og senest 26/3-2025
Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelse.
Du ansættes ud fra gældende overenskomst.
Start 1/5-25 eller efter aftale.