Har du lyst til at arbejde i geriatrisk ambulatorie med fordybelse i den specialiserede geriatri og i geriatrisk afsnit med akutte patienter, så er denne stilling måske noget for dig.
Geriatrisk ambulatorium samt geriatrisk sengeafsnit 03-4 søger en sygeplejerske til vores sygeplejeteam. Det er en delestilling mellem de to afsnit, begge har tilhørsforhold i geriatrisk afsnit. Stillingen fordelt med 50% i ambulatoriet og 50% i sengeafsnittet. Der er weekendvagt i sengeafsnittet hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Stillingen er 32 -37, men andet timetal kan aftales. Stillingen er ledig fra 1. maj 2025.
Vi søger en sygeplejerske, der sammen med de to andre sygeplejersker i delestillinger kan se værdien i det bedste fra begge verdener, og som kan bringe fagligheden i spil på tværs.
Vi prioriterer, at du bliver godt introduceret og individuelt oplært med afsæt i dine kompetencer inden for sygepleje til den geriatrisk patient, og erfaring med opgaverne i et ambulatorie og et sengeafsnit. Har du ingen erfaring med geriatriske patienter prioriterer vi en periode med længere tilknytning til geriatrisk ambulatorium til oplæring i den specialiserede geriatriske funktion.
I geriatrisk ambulatorium vil du sammen med geriatrisk læge deltage i patientkonsultationer (forundersøgelse, information, samtaler og efter behov andre konsultationer) af patienter.
Efter oplæring vil du selvstændig kunne udføre forskellige undersøgelser og behandling som udredning for fald, selvstændig kunne udføre vippeleje undersøgelser, og sammen med lægen udrede for vestibulære lidelser, herunder øresten.
Geriatrisk sengeafsnit har plads til 21 patienter, og med speciale i sygdomme hos ældre mennesker.
Vi er en personalegruppe bestående af nye og erfarne sygeplejersker, samt social- og sundhedsassistenter, der alle brænder for geriatrien, med fokus på udvikling, trivsel og det gode arbejdsmiljø.
En af vores kerneværdier er det fælles fokus på den enkelte patient. Vi mener, at et stærkt tværfagligt samarbejde er afgørende for, at patienter og pårørende får den bedst mulige pleje og behandling. Man vil derfor i alle vores patientforløb opleve, en helt unik indsats i samarbejdet mellem alle faggrupper i afdelingen; sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer, diætist m.fl.
Hvad kan vi tilbyde:
Du får en bred viden indenfor det medicinske speciale med mulighed for at specialisere dig inden for et speciale, der kalder på en bred vifte af sygeplejekompetencer tilpasset den syge ældre patient med færdighedstab som følge af sygdomme og aldersforandringer – herunder tab af fysiske funktioner, samt svimmelhed og fald.
Du kommer til at arbejde med akut opstået problemstillinger, som infektioner, herunder sepsis, respiratoriske udfordringer, den ældre svækkede hjertepatient, forebyggelse, behandling, rehabilitering og lindring af den ældre patient med fysiske, mentale, funktionsmæssige og sociale problemstillinger.
En nærværende og åben ledelse, hvor din trivsel og udvikling er i fokus.
Vi forventer, at du:
i glæder os til at modtage din ansøgning, og vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marian Tronhjem 25 15 92 01.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir