Sygeplejerske søges til ortopædkirurgisk sengeafsnit 1 og 3 på SUH Køge
Hos os får du mulighed for at arbejde målrettet med netop dit fokus i sygeplejen. Du får mulighed for at finde ro og fordybelse i et af afdelingens specialer eller vi kan lægge en længere udviklingsplan sammen med dig i forhold til hvad du drømmer om.
De Ortopædkirurgiske sengeafsnit er højt specialiserede afsnit normeret til 59 senge. Vi arbejder i specialesektioner for at dygtiggøre alle vores personaler. I det kommende nye byggeri arbejder vi desuden med en mere dynamisk sammenhæng mellem sengeafsnit og ambulatorium. Vi modtager akutte og planlagte patienter fra akutmodtagelsen eller andre sygehuse i Regionen og andre regioner.
På sengeafsnit 1 udøver vi specialiseret sygepleje indenfor subspecialerne; sår, fod, amputation og ryg. På sengeafsnit 3 udøver vi specialiseret sygepleje til hofte, knæ, albue, skulder og traume. Vi har vi såvel mange akutte som elektive komplekse patient forløb. Studerende og elever, samt nyansatte har mulighed for at specialisere sig indenfor afsnittenes subspecialer, og vi har fokus på karriereveje og kompetence udvikling. Netop sådan kan du kvalificere dig på din videre karrierevej indenfor sygeplejen og der er mange veje at gå. Vi har sygeplejersker med planlagte karriere-rejser blandt andet kliniske vejledere, kliniske specialist sygeplejersker, vejledere eller drømmer du om at blive kandidat i klinisk sygepleje så er det bare nogle af mange muligheder. Kom gerne også uden ortopædkirurgisk erfaring til en karrieresamtale og vi klæder dig på til NETOP DIN fremtidige karriere.
Hvorfor skal du vælge os!
Du vil kunne erhverve dig grundlæggende kompetencekort efter deltagelse i skills og sektionerings undervisning, som kvalificerer dig til din fremadrettede specialisering og karrierevej indenfor den ortopædkirurgiske sygepleje. Afdelingen er den største aftager af elever og studerende på Sjællands Universitetshospital, Køge. Vi vægter et højt fagligt uddannelsesniveau med et godt og inspirerende læringsmiljø, der indeholder både individuel vejledning og learning labs. Vi har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til udvikling både for vores elever, studerende og de fast ansatte personaler.
Vi har tilknyttet en koordinerende klinisk sygeplejerske, med overordnet ansvar for studieforløb. Dernæst har vi ansat en onboarding sygeplejerske med ansvar for nyansatte plejepersonale, samt to kliniske sygeplejespecialister, der understøtter den faglige kvalitet og udvikling. Din ansættelse vil blive i tæt kontakt med begge ovenstående, samt afdelingens ledelse.
Alt hvad vi ønsker af dig er, at du er interesseret og kan se dig selv i ovenstående, så er du helt sikkert et godt match til os på Ortopædkirurgisk afdeling.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen eller efter aftale, med enten dag/aften eller dag/nat. Weekendvagt hver tredje weekend á 8 timer varighed.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Carina Hansen på mail; [email protected] eller telefon +45 2346 2723.
Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og hilse på os i afdelingen. Vi glæder os til at møde dig.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Ansøgningsfrist: 31.12.2024
Ansættelse: 01.02.2025 eller efter aftale
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir