1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Slagelse
Nyt job

Region Sjælland

Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Akut Modtagelse Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Fuldtid

Permanent

4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2825185
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du interesseret i akut-intensiv psykiatri og vil du være med til at gøre en betydelig forskel for vores patienter?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger en sygeplejerske 28-37 timer pr. uge i blandede vagter. Hvis du har særlige ønsker om kun at arbejde aften- eller nattevagt, så finder vi nok også ud af det.

Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Der er både skadestuefunktion samt mulighed for indlæggelse. PAM har nuværende 12 ”åbne” sengepladser samt en PAM Intensiv med 10 intensive pladser – heraf er de 6 pladser til akutte patienter (fortrinsvis til patienter der indlægges med tvang eller i henhold til behandlingsdom). Derudover har PAM intensiv 4 højintensive pladser, som rummer patienter med særligt komplekse problemstillinger, der kun vanskeligt kan behandles i alment psykiatrisk regi.

I PAM Intensiv vil du blive fagligt udfordret og opleve stor grad af ansvar og indflydelse, i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.

Vi prioriterer tværfaglighed og teamet består af både sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeuter, pædagoger og socialrådgiver. Vi arbejder målrettet med deeskalering og nedbringelse af tvang – med stor succes. Vi har særdeles gode fysiske rammer med stor grad af fysisk aktivitet, sanserum, gaming faciliteter osv. Vores tilgang er low arousal og safe-wards metoderne. Vi er en personalegruppe bestående af både meget erfarne medarbejdere og helt nye, men fælles for alle er, at de brænder for den akutte psykiatri.

Du får en nærværende ledelse samt mulighed for sparring med både kolleger og egen mentor.

Vi har et højt professionelt sygeplejefagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, humor, engagement, ansvarlighed og faglig sparring er i højsædet. Vi er ikke bange for at afprøve nye ting og tænke anderledes - for vores patienters bedste.

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion med mentorordning
  • Professionelle og engagerede kollegaer, der gerne går en ekstra mil og har humor
  • Vagtplanlagt Psykofysisk træning og supervision
  • Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
  • En uforudsigelig hverdag, hvor du med garant bliver fagligt og personligt udfordret.
  • En ledelse og kollegaer, der har tillid til at alle gør deres bedste
  • Medlemskab af en gruppe, som arbejder ambitiøst med psykologisk tryghed og værdsætter et godt arbejdsmiljø

Vi ønsker at vores kommende kollega har:

  • Gode samarbejdsevner og er mødestabil
  • Gerne erfaring med psykiatrisk sygepleje
  • Engagement, samt fleksibel og serviceminded personlighed
  • Gode udviklings- og refleksionskompetencer
  • Evnen til at bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Et stort hjerte for psykiatriske patienter
  • Lyst og evne til at arbejde deeskalerende og finde nye veje i mødet med patienterne

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sara Toor. Samtaler forventes afholdt løbende.

Hvis du vil læse mere om Psykiatrien så besøg vores hjemmeside.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på at Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22), børneattest samt reference ved alle nyansættelser.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Slagelse
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    På Neonatalafsnittet er vi vilde med børn, og har nu et ledigt barselsvikariat på 13 mdr. i Slagelse

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job