1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Slagelse

Region Sjælland

Sygeplejerske søges til Afsnit for hjerne- og nervesygdomme på Slagelse Sygehus

Fuldtid

Permanent

4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2839850
|
Indrykket for 6 dage siden

Har du interesse for, eller er du nysgerrig indenfor det neurologiske speciale?

Ønsker du at arbejde i en afdeling med et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på de gode patientforløb? Så er du måske vores kommende kollega.

Afsnit for hjerne- og nervesygdomme er et sengeafsnit med plads til 20 patienter. Vi kan tilbyde vores patienter enestuer i moderne omgivelser. De fleste af vores patienter kommer til os med henblik på opstart at Neurorehabilitering, hvor vi arbejder tværfagligt omkring den enkelte patient med fokus på at skabe de gode patientforløb. Vores patienter kommer ofte med diagnoser som apopleksi, hovedtraumer, cancer og Guillain Barré syndrom. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med en kompleks patientgruppe, og ser det som en gevinst, at patienterne i gennemsnit er indlagt i 6-12 dage. Det giver mulighed for at lære dem lidt bedre at kende.

Vi er en afdeling der vægter det gode arbejdsmiljø og det at hjælpe hinanden i vores hverdag.

Vi har stor fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Vi afholder bl.a. "Neurobasis uddannelse 1 og 2", deltager i regionens skills stationer og anvender vores Kliniske kompetencecenter med fokus på oplæring i den instrumentelle sygepleje. Der er mulighed for tilbud om diplom modul i Neurologisk efteruddannelse for erfarne sygeplejersker efter 1-2 års ansættelse. Vores introduktionsprogram vil blive tilrettet i forhold til dine individuelle behov afhængig af din tidligere erfaring.

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Har interesse for det neurologiske speciale
  • Formår at værdsætte og håndtere højt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient.
  • Har lysten til at være med til at udvikle vores afsnit.
  • Er åben og imødekommende i dialogen med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Vil være med til at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø.
  • Har fokus på de gode patientforløb og gode overgange tværsektorielt.
  • Har lyst til at arbejde både med den grundlæggende og den komplekse sygepleje.

Du vil opleve i stillingen:

  • At din vurdering som sygeplejerske har stor vægt i den tværfaglige vurdering af den enkelte patient.
  • Tæt samarbejde med kollegaer og rig mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer hos en spændende somatisk kompliceret patient kategori.
  • At faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt.
  • En synlig og åben ledelse med fokus på arbejdsmiljø og udvikling.

Stillingen er i blandede vagter og indebærer weekendvagt i gennemsnit hver 3. weekend. Ønsker du at arbejde hver 2. weekend er det også en mulighed. Er du interesseret i fast nattevagt er vi også lydhøre for det. Stillingen ønskes besat 1.4.2025 eller efter aftale.

Har du lyst til at høre mere?

Så venter vi spændt på, at du kontakter oversygeplejerske Suzette Madsen på telefon 93567594 eller mail [email protected]. Du er velkommen til at komme forbi for at se afdelingen og vi byder gerne på en kop kaffe.

Ansøgningsfrist 27.02.2025

Samtaler afholdes løbende

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Slagelse
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    Sygeplejerske til Retspsykiatrisk Ambulatorium

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job