1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Rigshospitalet

Sygeplejerske søges til semi intensivt afsnit i Nordfløjen

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2821451
|
Indrykket for 2 dage siden
Sygeplejerske søges til semi intensivt afsnit i Nordfløjen

Se vores Instagram for mere info: @rh_hjerneognervekirurgi

Er du sygeplejerske og ambitiøs? Vi kan tilbyde dig et afsnit som kan give dig gode trædesten til din sygeplejekarriere.

På billedet ovenfor ses fra venstre: Overlæge Anders, Spl Sara, Overspl Marie, Spl Bianca og Spl Stine. Nederst: Klinisk Spl. specialist Pernille



Vi hedder Hjerne- og Nervekirurgi, sengeafsnit 6061, men kan bedst lide at kalde os NIMA’en (neurointermediært afsnit). Grundet lykkelige omstændigheder i personalegruppen og lysten til at videreuddanne sig til anæstesisygeplejerske søger vi nu en ny kollega. Hos os har vi flersengsstuer med plads til 4 patienter. Det fungerer supergodt som ny kollega at arbejde tæt og trygt, på samme stue, med dine kommende kollegaer.

Vi tilbyder:

  • 8 ugers introduktion og tilknyttet mentor med efterfølgende opfølgningsdage og samtaler.
  • At blive fortrolig med instrumentel sygepleje, akut sygepleje og arbejde med flere organsystemer ad gangen.
  • At arbejde med Optima og ønskeplan samt stor mulighed for individualiseret vagtplan tilrettelagt efter den enkelte.
  • Sociale arrangementer som temadag, sommerfest, smykkelavning, DHL mv.
  • Åben ledelsesstil, hvor dine synspunkter tæller og hvor oversygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist er kliniknære.
  • 2 teoretiske kursusmoduler på i alt 6 dage i Neurokirurgisk sygepleje og på sigt 10 dags kursus i akut, kritisk og kompleks sygepleje.


Er du klar på:

  • At være en del af et højtspecialiseret semiintensivt afsnit med god normering?
  • At være et sted hvor der er tid og rum til, at plejen kan rumme det hele menneske og ikke kun sygdommen?
  • At have et tæt samarbejde og relation med både patient og pårørende samt gøre en forskel for familier i svære situationer?


… Så send os en ansøgning. Vi byder gerne på kaffe, en snak om arbejdet i afsnittet og en rundvisning i vores fine faciliteter i Rigshospitalets Nordfløj.

Om jobbet

Patienternes neurokirurgiske diagnose kan fx være hovedtraumer, hjerneblødninger, tumorer eller hydrocephalus. De fleste af vores patienter har haft et ophold på neurointensiv afdeling, før vi byder dem velkommen her. Andre kommer fra sengeafdelingen eller et lokalt sygehus.



Vi går stuegang med både neurokirurger og anæstesilæger, da patienterne bl.a. kan have elektrolytforstyrrelser, ernæringsmæssige problemstillinger, hæmodynamiske- og respiratoriske udfordringer, som ikke kan varetages i sengeafdelingen. Du vil derfor som sygeplejerske komme omkring hele patienten og ikke kun det neurokirurgiske. Derudover varetager vi som sygeplejersker visse komplekse opgaver bl.a. at give intraterakalt antibiotika i patienternes eksterne ventrikulære dræn.



Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen består som udgangspunkt af blandede vagter, men der er også mulighed for at arbejde i 2-holds skift med en kombination af dag- og nattevagter, eller aften- og nattevagter, eller ren nattevagt, hvis du foretrækker det. Der forventes 3 arbejdsweekender på 8 uger. Timetal efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygeplejersker indgået mellem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest.

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure

Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marie Hugo Elvstrøm Bache på telefon; 3545 7834 eller e-mail; [email protected] for yderligere information. Ansøgningsfrist 6. februar 2025. Tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale. Der forventes at afholde samtaler i uge 7 eller efter aftale. Ansøg elektronisk via link. Vi ser frem til at møde dig.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job