Er du sygeplejersken, som brænder for at skabe en positiv forandring i borgerens hverdag og ønsker du medindflydelse på egen arbejdsplan. Så har vi den perfekte stilling på Amager til dig.
Hvem er vi?
Vi er en gruppe på ca. 30 sygeplejersker og to farmakonomer fordelt på fem teams, flere med specialfunktioner. Vi brænder for at yde sygepleje til borgerne og vores hverdag bærer præg af mange forskellige arbejdsopgaver og ikke to dage er ens. Vi arbejder både med komplekse og stabile borgerforløb, hvor fokus er på rehabilitering, medinddragelse af borger, koordinering af borgerforløb og forebyggelse af indlæggelser.
Første valg til sygepleje i Københavns Kommune er sygeplejeklinik, andet valg er sygepleje på skærm og tredje mulighed er den udekørende sygepleje, hvor vi aktuelt har en vakant stilling.
Vi har individuelle introduktionsforløb, og i den første måned vil du køre ud sammen med mentor og derefter blive sluppet ”fri” stille og roligt ud fra din kompetence og erfaringsniveau. Du vil ej heller have weekendvagt i den første måned og først have introvagter til aftenvagten i tredje måned.
I introperioden på tre måneder er der indlagt flere undervisningsdage herunder i dokumentationssystemet Cura, medicinhåndtering ved farmaceut, fælles intro til København Kommune, Arbejdsmiljø m.fl.
Når du har været ansat i seks måneder og er faldet godt til, laver vi sammen en udviklingsplan med evt. specialisering, borgernær sygepleje, eller andre diplomuddannelser eller kurser generelt, som fanger din interesse.
Dine kommende kollegaer består af faglige erfarne og nye sygeplejersker i alle aldre, der samarbejder med godt humør og vi løfter i flok også på de travle dage. Vores fundament bygger på en positiv tilgang, hvor ærlighed, engagement og nysgerrighed styrker vores fællesskab og lysten til at lave sociale arrangementer uden for arbejdstiden. Vi lægger vægt på, at udfordringer og forandringer sker i tæt samarbejde og dialog, hvor ledelsen altid er synlig og tilgængelig.
Du vil blive tilknyttet et team med egne borgere efter endt introduktion. Vi samarbejder i tværfaglige teams om helhedspleje og borgernær visitation til gavn for borgeren i eget hjem. Det tætte samarbejde giver mere omsorg og nærvær. Vi er som sygeplejersker selvvisiterende på sygeplejeindsatser og er ansvarlige for borgerens samlede forløbsopfølgning.
Vi prioriterer, at work-life-balance fungerer i forhold til vagtplanlægning og du vil have medindflydelse på arbejdsplanen. Vi kan tilbyde en stilling på 37 timer ugentligt og fortrinsvis dagvagter fra 7-16. Vi har faste aftensygeplejersker, men dækker selvfølgelig ind ved evt. sygdom og ferie og arbejder hver 4. weekend.
Sygeplejegruppen er organiseret under den kommunale hjemmepleje med ca. 350 fastansatte medarbejdere, der servicerer 1.800 borgere. Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen Amager er en del af lokalområde syd.
Hvem er du?
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Tiltrædelse 1. maj 2025 eller tidligere efter aftale.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på at høre mere om os, så er du velkommen til at ringe til lederne af sygeplejen Eva Steffen Hansen på 29 29 52 53 eller Malene Raahauge Jensen 24 46 64 85.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv.
Søg via linket senest onsdag den 12. marts 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir