1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Danmark
UDLØBET

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til Aasiaat, Grønland (25-065)

Fuldtid

Permanent

ID: 2843375
|
Indrykket for 74 dage siden
Søger du faglige udfordringer og tid til dine patienter?
Så kom til Aasiaat!

Vi søger sygeplejerske med start 1. maj 2025 eller efter aftale og gerne med minimum 3 mdrs. ansættelse.

Vi leder efter engagerede og fleksible sygeplejersker, der vil indgå i arbejdet både på sengeafdelingen og evt. i ambulatoriet.

Hos os bliver du styrket som generalist-sygeplejerske og ved længerevarende ansættelse har

du mulighed for at fordybe dig i særlige områder af sygeplejen, som du har interesse for det. Vi har en god normering, hvilket sikrer tid til patientforløbene, så du som sygeplejerske kan gøre en stor og positiv forskel for den enkelte patient.

Du vil blive en del af et mindre regionssygehus, hvor du kan forvente en hverdag med både ansvar og uforudsigelighed, da vi modtager alle typer af patienter fra både Aasiaat by og resten af Region Disko. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 40 timer om ugen i blandede vagter (dag-, aften- og nattevagter) samt hver 2. weekend.

Din kommende ledelse vil være synlig og tilgængelig som sparringspartner. Vi arbejder i fællesskab for et godt arbejdsmiljø, og vi forbedrer det løbende via en aktiv arbejdsmiljøgruppe.

Vi tilbyder:
  • Engagerede kolleger med en bred faglig erfaring.
  • En hverdag med fokus på respektfuldt og anerkendende samarbejde.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • En spændende arbejdsplads, hvor du kan arbejde som generalist og med særlige fokusområder.
  • Kreativitet som en del af problemløsningen.
  • En arbejdsplads, hvor både klinisk arbejde og faglig udvikling er i centrum.


Vi lægger vægt på, at du:
  • Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.
  • Har fokus på det gode patientforløb og patientsikkerhed.
  • Trives med tværfagligt samarbejde.
  • Er tosproget (grønlandsk/dansk) – dette er dog ikke et krav.


Sundhedsregion Disko

Aasiaat ligger i Region Disko i Nordvestgrønland, der også omfatter tre byer og otte bygder. Sundhedsvæsenet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, sygeplejestationen i Kangaatsiaq samt bygdesundhedsklinikker i bygderne. Aasiaat by har ca. 3.000 indbyggere, og hele regionen har ca. 6.800 indbyggere.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-065

Startdato: 01.05.2025
Ansøgningsfrist: 28.2.2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Hanne Underbjerg Hjaltalin på tlf. (+299)894271 eller på email: [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Danmark
Sundhed
Danmark
Pleje og omsorg
Danmark
Fængselssygeplejerske
Danmark

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    Sygeplejerskestuderende til Assistancen på Herlev og Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job