1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Bornholm

Bornholms Hospital

Sygeplejerske til Akut Sengeafsnit

Fuldtid

Permanent

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2673998
|
Indrykket for 46 dage siden
Vil du være med i udviklingen af vores Akut Sengeafsnit?
Vi søger en sygeplejerske på 37 timer/uge pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Har du andre ønsker til timeantal, ser vi også gerne din ansøgning.

Med ansættelse i Akut Sengeafsnit, vil du blive en del af entusiastisk kollegagruppe, som har et åbent og humørfyldt arbejdsmiljø.

Akut Sengeafsnit er et afsnit i udvikling og i en etableringsfase, hvor arbejdsopgaver og patientkontakter vil være nye og forskellige, og du kan være med til udvikle den sygeplejefaglige praksis hos os.

Vi har fokus på vores kerneopgave sygeplejen, hvor vi har hele patienten som menneske i centrum.

Afdelingsprofil
Akut Sengeafsnit modtager patienter fra flere specialer men hovedsageligt medicinske patienter. Patienterne er i afsnittet til fx biopsier, IV- antibiotika, IV-behandling, observation, videre behandling inden indlæggelsen eller udskrivelsen. En del af vores patientforløb er kun tilknyttet afsnittet den dag, hvor de får udført en procedure på hospitalet, og nogle af vores patienter møder til IV-behandling fra eget hjem i et længere forløb.

Afsnittet er åbent alle ugens dage fra 7-23 – det betyder dagvagt eller aftenvagt. I weekenderne har vi desuden en mellemvagt (11-19). Der er mulighed for at arbejde hver tredje weekend.

Desuden har Akut Sengeafsnit et MobilLab, som kan rekvireres af praktiserende læger eller hospitalet til at tage blodprøver i borgerens eget hjem. Her er en gruppe af medarbejderne tilknyttet, som en vekselvirkning mellem afsnittet og MobilLab.

Vi er 11 ansatte (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter). Vi tilbyder en spændende, udfordrende og meget afvekslende dagligdag med en engageret personalegruppe samt en synlig ledelse.

Vi lykkes rigtig mange dage med at komme i mål med alt det nye, navnlig på grund af et godt arbejdsmiljø og et tværfagligt samarbejde.

Vi søger en sygeplejerske, der har:

  • lyst til at arbejde i et afsnit med udvikling af patientforløb og patientkategorier.
  • mod på at arbejde med både korte patientkontakter samt længere patientforløb og veksle mellem disse opgaver.
  • arbejder med fokus på hele mennesket og er nysgerrig på deres behov og inddragelse af patienten i deres pleje og behandling.
  • gode samarbejdsevner, og kan lide at arbejde på tværs af specialer.
  • interesse i at deltage aktivt i afsnittets fortsatte udvikling.
  • lyst til at bidrage positivt til arbejdsmiljøet med høj, professionel arbejdsmoral, en god kommunikation og du kan se værdien i tæt samarbejde med kollegaer og mellem kollegaer fra forskellige faggrupper og specialer.
  • dansk autorisation som sygeplejerske.
Er du blevet nysgerrig eller har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os:
Har du spørgsmål så kontakt gerne oversygeplejerske Christina Munch Jensen, tlf. 38671452, e-mail [email protected] eller chefsygeplejerske Niels Tobias Gredal telefon 38671910 eller mail: [email protected]

Kom gerne forbi til en uforpligtende samtale, hvis du har overvejelser om ansættelse nu eller senere.

Ansøgningsfristen er senest d. 15.9.2024.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Bornholm
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Bornholm
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Bornholm

    Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til fast fuldtidsstilling på døgnafsnittet på Psykiatrisk Center Bornholm

    Fuldtid

    Helsevej 3, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job