1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske til Ældremodtagelsen – Kompleks og akut sygepleje i et stærkt tværfagligt team

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2793776
|
Indrykket for 2 dage siden
Sygeplejerske til Ældremodtagelsen – Kompleks og akut sygepleje i et stærkt tværfagligt team


Ældremodtagelsen er etableret for at skabe en direkte indgang til hospitalet for geriatriske patienter med modtagelse i rolige omgivelser. Siden slutningen af 2021 er Ældremodtagelsen blevet bemandet af et geriatrisk tværfagligt team, således at den geriatriske indsats allerede begynder ved modtagelsen.
Siden da har vi været i en rivende udvikling, og derfor søger vi nu en sygeplejerske, som vil være med til at sætte deres præg på denne udvikling.


Om Ældremodtagelsen
Ældremodtagelsen modtager kun patienter som er over 65 år, og som meldes med en geriatrisk problemstilling. Et af formålene med at have en Ældremodtagelse er, at lave en geriatrisk helhedsvurdering i den akutte fase. Derudover ønsker vi at forebygge indlæggelser af den ældre medicinske patient, og vi har fokus på at indtænke muligheden for ambulant behandling eller behandling i hjemmet.

Vores geriatriske team består af geriatriske læger, fysioterapeut og sygeplejersker, og sammen modtager vi både planlagte og akutte patienter.
Som sygeplejerske i geriatrisk team har du første kontakt med patienterne i vurderingsfasen, og skal varetage sygeplejeopgaver som prøveindsamling, triagering, anamnese og basal akutsygepleje.
Vi vægter samarbejdet højt, og derfor laves der en geriatrisk indledende sygeplejevurdering, hvor der i samarbejdet mellem patient, pårørende, primær sektor og resten af teamet, lægges en plan for patientens videre behandling og indlæggelse eller evt. udskrivelse. Ca. halvdelen af vores patienter udskrives igen til enten hjemmet eller døgntilbud.

Vi møder ikke kun de geriatriske patienter, når de kommer ind til vurdering på hospitalet, vi vurderer dem også i hjemmet i vores udgående funktion. Hver dag tager to sygeplejersker på hjemmebesøg og følger op på patienters indlæggelse eller igangsatte behandling i hjemmet. Besøgenes karakter spænder bredt fra blodprøvetagning, vurdering af hjemmesituation, opfølgning på fx smerteplaner, obstipation etc.



Hvem er du?

  • Du har erfaring inden for akutområdet eller medicinske specialer, og har særlig interesse for den skrøbelige ældre patient
  • Du brænder for den komplekse og helhedsorienterede sygepleje
  • Du har engagement og gode samarbejdsevner
  • Du kan lide at arbejde i en koordinerende funktion med mange samarbejdspartnere og mange bolde i luften, men samtidig er du også glad for at arbejde selvstændigt
  • Du er udviklingsorienteret, og vil gerne være med til at sætte dit præg på sygeplejen i vores geriatriske team
  • I dit arbejde er patienten i centrum


Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et skræddersyet individuelt intro­program med mentor, vidensdeling og sparring med kolleger og samarbejdspartnere.
  • En alsidig stilling med mulighed for at bruge dine evner inden for bl.a. akutsygepleje, helhedsorienteret sygepleje, kommunikation samt det tværsektorielle samarbejde
  • At blive en del af et stærkt tværfagligt team. Vi har i afdelingen fokus på udvikling af kompetencer, og du vil løbende blive tilbudt relevante kurser og undervisning svarende til dit kompetenceniveau
  • Løbende individuel kompetenceudvikling samt simulationstræning med dine kollegaer
  • Mulighed for indflydelse på egen arbejdstid
  • En personalegruppe med godt humør, fantastisk samarbejde og et rigtigt godt sammenhold


Dine ansættelsesvilkår

Stillingen er end fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale.

Ældremodtagelsen har åbent alle hverdage fra kl. 8 til 19.30, hvor vagternes mødetid og længde kan variere fra kl. 8-16, 9-18 eller 10-19.30. Du vil hertil have indflydelse på din vagtplan, da der så vidt muligt tages højde for eventuelle ønsker, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et af de to geriatriske sengeafsnit på Bispebjerg hospital, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge.

Vil du vide mere, eller har du lyst til at komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristina Due Munk på telefon: 20304299 eller mail: [email protected].



Ansøgning fremsendes senest 8.1.25 via link på denne side. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Bispebjerg Hospital

    Bispebjerg Hospital søger: Klinisk sygeplejespecialist til Perioperativt Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job