Sygeplejerske til Børn og Unge diabetesklinik og sengeafsnit, Regionshospitalet Randers
Er du vild med at arbejde familiecentreret og har erfaring med diabetesområdet?
Så har Børn og Unge i Randers den perfekte kombinationsstilling til dig!
Pr. 1. maj 2025 (gerne før, hvis muligt) søger vi:
Da én af vores diabetessygeplejersker skal stoppe efter mange års sygeplejegerning, søger vi en ny kollega.
Diabetesteamet består lige nu af 2 læger samt 3 dedikerede og ambitiøse sygeplejersker.
Børn og Unge i Randers består af et Sengeafsnit, et akutmodtageafsnit og en Klinik med flere subspecialer og på tværs af det hele har vi et stærkt samarbejde både mono- og tværfagligt.
Vi er således et alment pædiatrisk afsnit. Det er derfor vigtigt, at du har lysten til at arbejde på tværs af diabetesklinik og sengeafsnit/modtagelse.
Du vil blive tilknyttet en introduktionsansvarlig sygeplejerske, og typisk vil du først blive introduceret til sengeafsnittet i et par uger for at få et lille kendskab til arbejdsgangene der, men dette afhænger også helt af, hvad du har med af sygeplejeerfaring vedr. børn og unge.
Dernæst introduceres du grundigt til diabetesspecialet i diabetesteamet i klinikken og her vil det også være helt afhængigt af, hvilke kompetencer og erfaring du allerede har.
I diabetesteamet søger vi en sygeplejerske med interesse for:
Når det føles godt og passende, vil introduktionen til sengeafsnittet udvides, så du kommer endnu mere omkring flere af sengeafsnittets specialer og arbejdsgange.
Stillingen er en kombinationsstilling med en forventet fordeling på ca. 75/25, hvor de 75 er i diabetesteamet. Der vil blive planlagt weekendvagter hver 3. weekend i sengeafsnittet. Dette for at styrke samarbejdet på tværs for både patienter og medarbejdere. I ferieperioder vil der typisk være flere timer i tilknytning til sengeafsnittet.
Vi ønsker os en kollega med flest af følgende kvalifikationer:
Vi er 37 kollegaer, som værner om et godt arbejdsmiljø, der er præget af engagement, fokus på vidensdeling og udvikling af sygeplejen.
Vi vægter endvidere det sociale fællesskab og et godt grin højt.
Du vil blive kollega til et fagligt velfunderet personale, som er en dejlig blanding af personaler med mange års erfaring og personaler med færre års erfaring.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet Børneattest som forudsætning for ansættelsen.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lotte Frandsen, på tlf. 20579529 eller [email protected]
Ansøgningsfrist: 12. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt 21. marts 2025 i tidsrummet 10.00 til 13.00.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir