Er du en fagligt dedikeret sygeplejerske, der ønsker at gøre en forskel for borgerne i deres eget hjem? Så har vi en spændende og sjælden mulighed for dig!Vi søger en sygeplejerske til vores Udekørende Rehabiliteringsteam, URT, i dagvagt på hverdage.
Den samlede plejegruppe består af ca. 30 personer fordelt på social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker fordelt på to teams.
Du vil få en central rolle i at sikre den samlede sygeplejefaglige kvalitet og dermed bidrage til en kompleks tværfaglig opgaveløsning til borgere, hvor størstedelen netop er udskrevet fra hospital.
Du vil indgå i et relativt nyetableret team, hvor du foruden de førnævnte faggrupper vil arbejde tæt sammen med ergoterapeuter og fysioterapeuter. Alle indsatser skal leveres på en rehabiliterende måde og du vil have mere tid til den enkelte borger ved hvert besøg. Vores formål er at gøre vores borgere selvhjulpne eller så selvhjulpne som overhovedet muligt. Borgeren modtager vores indsatser alle ugens dage mellem kl. 7 og kl. 23.
Du vil bl.a. skulle varetage følgende opgaver:
- Sygeplejefagligt klinisk lederskab
- Sygeplejefaglig udredning (360 graders blik på borgeren)
- Oplæring af kollegaer og kvalitetssikring
Du skal søge jobbet hvis du trives med en høj grad af faglig kompleksitet og hvis det giver dig energi at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb. Du skal kunne koordinere og prioritere i egen tid og indsatser. Vi praktiserer en stor grad af medledelse, hvilket betyder at du har stor grad af medindflydelse og medbestemmelse.
Vi vægter godt humør og ønsker at du kan bidrage til det gode arbejdsmiljø i vores bestræbelser på at gøre vores arbejdsplads til et endnu mere fantastisk.
Så hvis du vil være med til at gøre en forskel for vores borgere og samtidig udvikle dine egne kompetencer, så er det måske jobbet for dig!
Ugentlig arbejdstid er 34-37 timer på hverdage.
Du aflønnes efter gældende overenskomst med DSR
Der er et rehabiliteringstillæg for funktionen.
Ansøgningsfrist: 19. januar
Ansættelse: 1. marts (gerne før hvis muligt for dig)
Ansættelsessamtaler: 23. januar (forventeligt)
Du er meget velkommen til at ringe eller komme på besøg, hvis du gerne vil tale eller møde os inden du ansøger.
Lasse Lehm
Afdelingsleder
41869500
Cecilie Lebeck
Vagtplanskoordinator
41868585
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.