1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Danmark
UDLØBET

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til Ittoqqortoormiit 25-141

Fuldtid

Permanent

ID: 2874191
|
Indrykket for 37 dage siden
Vil du gerne opleve vild polarnatur og midnatssol? Så har du muligheden for at søge dette spændende job i Ittoqqortoormiit i Nordøstgrønland.

Ittoqqortoormiit Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Sermersooq, hvor Dronning Ingrids Sundhedscenter (D.I.S.) i Nuuk er det største. Ittoqqortoormiit har ca. 340 indbyggere. I sundhedscentret er ansat en sygeplejerske, en sundhedsassistent, en sundhedshjælper og en rengøringsassistent.

Sundhedscentret har ikke læge fysisk til stede. Der er dog daglig kontakt til speciallæger i almen medicin i D.I.S., ligesom der konfereres med disse omkring akutte patienter i vagttiden.

Sundhedscentrets opgave er at varetage sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse og behandling. Der kan i kortere perioder forekomme indlæggelser.

Vi søger sygeplejerske til et vikariat i perioden 7/9-25 og 3 mdr frem. Der finder introduktion sted. Man vil blive introduceret i forskellige funktioner som eksempelvis at udføre gynækologiske undersøgelser, blodprøvetagning, røntgenoptagelser og ultralydsskanninger. Der er god tid til den enkelte patient.

Der er er tale om et varierende og meget spændende job med gode muligheder for udvikling - både personligt og fagligt.

Vi søger sygeplejersker der:
  • Har bred erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Kan lide nye udfordringer
  • Gerne kreativt tænkende


Vi tilbyder:
  • Introduktion ved overlappende sygeplejerske i en uge + sundhedsassistent.
  • Mange forskellige og spændende udfordringer
  • Sparring med kollega på stedet og afdelingssygeplejersken med base i Nuuk. Herudover er der daglig sparring med speciallæger i Dronning Ingrids Sundhedscenter


Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 7.9.25
Ansøgningsfrist: 15.5.25
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Yderligere information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Hanne Nyborg på tlf. +299 34 44 42 samt e-mail [email protected]

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Danmark
Sundhed
Danmark
Pleje og omsorg
Danmark
Fængselssygeplejerske
Danmark

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    Sygeplejerskestuderende til Assistancen på Herlev og Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Søger du nye udfordringer og faglig udvikling? Så se vores opslag. Hvem er vi, og hvad søger vi? I Kræftklinikken arbejder vi for at sikre trygge, individuelle og veltilrettelagte patientforløb. Vi ha... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job