1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ringsted

Region Sjælland

Sygeplejerske til F-ACT team, Distriktspsykiatrien Ringsted

Fuldtid

Permanent

4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2799793
|
Indrykket for 2 dage siden

Skal du med på vores hold i en weekend- og vagt-fri stilling?

Skal du arbejde i en distriktspsykiatri med et godt psykisk arbejdsmiljø?

Skal du have de bedste kollegaer?

Sætter du det gode patientforløb i centrum og er høj faglighed vigtig for dig? Brænder du for implementering og udvikling – så er her en unik mulighed.

Vi søger en sygeplejerske til vores F-ACT team B i Ringsted, der varetager behandlingen af patienter med svær psykopatologi, særligt psykose lidelse.

Vores teams er tværfagligt sammensat og består af 5 sygeplejersker, 2 læger, 1 specialpsykolog, 1 socialrådgiver, 1 pædagog, 2 sekretærer. I perioder har vi også sygeplejestuderende i deres klinikforløb.

F-ACT Teamene er geografisk placeret i Slagelse og Ringsted, og forankret i Distriktspsykiatrien Syd. Teamet er et ambulant behandlingstilbud, som modtager borgere over 18 år fra Ringsted og Sorø kommune til udredning og behandling. Teamet er et ud af fire F-ACT teams i Distriktspsykiatrien Syd. Vi har kontorer i Ringsted og Sorø, hvorfor du skal være fleksibel i forhold til at fremmøde på vores lokation i Sorø én gang ugentlig.

F-ACT er fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet

F-ACT er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der har en fleksibel tilgang til patienterne med udgangspunkt i, hvor de er i deres sygdomsforløb

Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det og det nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen.

Patienten tilknyttes et tværfagligt team (F-ACT team). Hvem fra teamet, der bedst kan hjælpe i den aktuelle situation, vurderes løbende. I perioder kan der være flere, der samarbejder om behandlingen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det.

September 2024 opstartede vi med integreret dobbeltdiagnosebehandling og vi er kommet godt fra start.

Hvad giver vi og F-ACT dig

Du får mulighed for at specialisere dig i patientgruppen og gøre en forskel. F-ACT implementeringen startede i marts 2021 og vi er nu godt i mål med implementeringen.

Der er løbende undervisning og sparring teamene imellem, og med stabsmedarbejdere, som har udviklet og arbejdet med F-ACT de senere år. Du får sammen med resten af teamet en rolle i implementering og udviklingen af behandlingstilbuddet her hos os. Du er medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb, og du skal varetage selvstændige individuelle patientsamtaler i hjemmet eller ambulatoriet og som noget nyt har vi implementeret videokonsultationer, der også er en del af vores samlede behandlingstilbud til vores patienter. Vi arbejder med en recovery orienteret tilgang til patienterne og vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have forståelse for målgruppens kompleksitet og være god til at møde patienterne, der hvor de er og have blik for deres ønsker og behov.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af og bidrage til teamet. Du har lyst til og ser en klar værdi i det tværfaglige- og tværsektorielle samarbejde. Du skal kunne planlægge egen arbejdstid og prioritere dagens opgaver. At du har en struktureret tilgang til opgaven, er i særdeleshed en fordel.

Vi søger sygeplejerske

  • Gerne med bred psykiatrisk erfaring, men er dette ikke tilfældet – søg da alligevel.
  • Gerne med specialuddannelse i psykiatri (ellers er der mulighed for at få uddannelsen på sigt)
  • Gerne med erfaring fra arbejde i F-ACT team, eller anden ambulant psykiatri
  • Gerne med uddannelse, og/eller erfaring med kognitiv teori og metode
  • Som selvstændigt kan planlægge og strukturere sit arbejde
  • Som besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø
  • Som forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
  • Som i sit arbejde med patienterne har fokus på meningsfulde, ligeværdige samarbejder, med afstigmatisering, og med sammenhængende tilbud, der passer til livet for det enkelte menneske med psykisk lidelse
  • Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis
  • Har gode evner til mundtlig og skriftlig formidling
  • Med forståelse for vigtigheden af dokumentation, og gerne erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
  • Med kørekort til bil, vi har tjenestebiler

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • Med en dynamisk og engageret personalegruppe
  • Hvor faglig supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Med gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag
  • Med plads til forskelligheder og hvor der er ”højt til loftet”
  • Med en recovery orienteret tilgang
  • Med tilfredse patienter
  • On-boarding forløb og god introduktion til stillingen

Du bliver en del af psykiatrien vest:

Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (offentlig) samt refrence ved ansættelse i Psykiatrien.

Ansøgningsfrist er den 22. januar 2025 og ansættelsessamtaler afholdes den 29. januar 2025. Yderligere oplysninger om stillingen samt evt. stillings- og funktionsbeskrivelse kan indhentes ved henvendelse til oversygeplejerske Hanne Bjerre Danielsen ledende specialpsykolog Lise Mandrup Møller.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Ringsted
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Aleris, Ringsted

    Er du klar til nye udfordringer? Så bliv anæstesisygeplejerske hos Aleris

    Fuldtid

    Haslevvej 13, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Roskildevej 498, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Bengerds Alle 20, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Ole Hansens Vej 10, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Ole Hansens Vej 7, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job