1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde
Udløber snart

Region Sjælland

Sygeplejerske til F-ACT City Team i Distriktspsykiatrien i Roskilde, Psykiatrien Øst

Fuldtid

Permanent

Havnevej 7, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2756659
|
Indrykket for 17 dage siden

Brænder du for at arbejde med ambulant psykiatrisk behandling og ønsker du en vagtfri stilling, hvor du kan gøre en forskel for patienter i eget hjem?

Vi søger en sygeplejerske til vores "City Team", som arbejder med patienter fra Roskilde kommune, der bor i eget hjem. Vi følger patienten igennem forskellige faser i deres forløb og veksler mellem at arbejde selvstændigt med patienterne og til at dele ansvaret med alle i teamet, når der er brug for en mere intensiv indsats. Vores team tilbyder fleksibel, udgående og opsøgende behandling med fokus på recovery og patienternes individuelle behov.

Om City Teamet:

Vores team består af en tværfaglig gruppe, der inkluderer sygeplejersker, læger, psykolog, socialrådgiver og peermedarbejder. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, godt samarbejde og gensidig opbakning mellem alle faggrupper, samt tid til et godt grin på trods af en til tider travl hverdag.

Fra 1. september 2024 tilbyder vi integreret dobbeltdiagnosebehandling i alle vores F-ACT teams. Vi er i gang med kompetenceudvikling inden for området, og der vil løbende blive tilbudt kurser i rusmiddelbehandling og substitutionsbehandling. Alle frontpersonale vil deltage i et tre dages kursus om behandling af patienter med dobbeltdiagnose, samt metodespecifikke kurser for nøglepersoner i teamet, herunder motiverende interview, kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi.

Dine væsentligste arbejdsopgaver er:

  • Følge patienten med samtaler og sygeplejefaglig behandling, både i ambulatoriet, i patientens hjem og under indlæggelse
  • Tilrettelægge og være ansvarlig for patientforløb i samarbejde med det tværfaglige team
  • Vurdere patienternes behov for intensiv behandling og tilpasse indsatsen derefter
  • Afholde videokonsultationer med patienter som en del af vores behandlingstilbud
  • Samarbejde på tværs af ambulatoriet samt med sengeafsnit, kommunale og private aktører
  • Bidrage til et støttende og åbent teammiljø, hvor vi deler udfordringer og succeser

Vi tilbyder:

  • En varieret hverdag, hvor altid ikke altid går som planlagt og der må lægges nye planer undervejs
  • Et velfungerende team, hvor vi deler de svære forløb og øver os i at huske at dele vores erfaringer fra alle de forløb, der går godt
  • Høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af din hverdag
  • Et arbejdsmiljø, hvor ligeværdighed og nysgerrighed er i centrum, både i forhold til patienter og kolleger
  • Et struktureret on-boarding forløb og god introduktion til stillingen

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske med interesse for psykiatrisk behandling.
  • Har forståelse for målgruppens kompleksitet og kan møde dem, hvor de er.
  • Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.
  • Er struktureret i din tilgang til opgaverne og kan prioritere effektivt.
  • Gerne har erfaring med dobbeltdiagnosebehandling og/eller F-ACT-metoden (ønskes, men ikke et krav).

Du bliver en del af psykiatrien Øst:

Psykiatrien Øst har i alt 82 senge, heraf har Psykiatrisk Akut Modtagelse 8 åbne senge og en skærmet enhed med 4 senge i Roskilde. Der findes bla. Distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, Distriktspsykiatri for Ældre, 2 psykiatriske klinikker, der behandler ikke-psykotiske tilstande, hertil kommer Klinik for Selvmordsforebyggelse. Vi har Regionsfunktioner for bl.a. angst, personlighedsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelser, skizofreni og andre psykoser.

Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser og debuterende psykoser (OPUS) samt Recovery. Forskningen foregår både lokalt i Forskningshus Øst i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed. Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.

Yderligere oplysninger

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (offentlig) samt reference ved ansættelse i Psykiatrien.

Ansøgningsfrist d. 24 november, vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 26.11. Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter.


Yderligere oplysninger om stillingerne samt evt. stillings- og funktionsbeskrivelse kan indhentes ved henvendelse til oversygeplejerske Katja Belinda Bergholz-Knudsen på mail: [email protected] og telefon: 20 58 68 97eller ledende specialpsykolog Karen Dissing Sandahl på mail: [email protected] og telefon: 21 64 39 37.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Roskilde
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Sct. Hans

    Social- og sundhedsassistent – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?

    Fuldtid

    Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Smedegade 16, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    H H Kochs Vej 4, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Da vores skønne nattevagt gerne vil i dagvagt, søger vi nu en dygtig sygeplejerske eller Social- og Sundhedsassistent, som trives med at arbejde i et fast nattevagtrul 7-7 i, med mødetid fra kl. 23 – ... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job