1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Gentofte
UDLØBET

Gentofte Hospital

Sygeplejerske til delestilling mellem sengeafsnit og Udkørende Geriatrisk Funktion og Ældresygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev og Gentofte Hospital

Fuldtid

Permanent

Gentofte Hospitalsvej 4, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2695614
|
Indrykket for 26 dage siden
Du har mulighed for at søge en spændende delestilling mellem vores geriatriske sengeafsnit og vores udkørende geriatriske team (UGT).

Hvis du brænder for at yde kompleks og helhedsorienteret sygepleje, er engageret og nysgerrig på at udvikle din faglighed, så har vi måske stillingen til dig!

Om os UGT er et team bestående af to sygeplejersker (hvoraf den ene er vores nye kollega) og en geriatrisk læge, som hver dag besøger komplekse borgere i enten eget hjem eller på kommunale døgnpladser. Borgerne er henvist til UGT af egen læge eller fra vores sengeafsnit efter indlæggelse, og UGT tilbyder således tiltag relateret til ambulant opfølgning for derved at styrke det tværsektorielle samarbejde.

I vores sengeafsnit vil du møde et engageret team bestående af både sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætist samt vores sygeplejesekretær som alle brænder for den komplekse, geriatriske patient.

Vi er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme, som varetager over 100.000 ambulante og akutte patientforløb årligt indenfor specialerne infektionssygdomme, lungesygdomme, hormon- og stofskiftesygdomme samt ældresygdomme, med sengeafsnit og klinikker på både Herlev og Gentofte Hospital.

Til efteråret samles hele Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev Hospital. Dermed integrerer vi vores høje, faglige ekspertise på én matrikel – til gavn for både patienter og personale. For patienterne betyder det, at der er mulighed for at blive behandlet for alle medicinske sygdomme døgnet rundt. For personalet betyder det, blandt andet, endnu flere dygtige kolleger at bruge og udvikle vores faglighed sammen med.

Efter renoveringsarbejdet er gjort færdigt, ser vi frem til at flytte sammen i nyrenoverede rammer, der understøtter vores vision om at være den mest attraktive akutmedicinske arbejdsplads.

Om dig
  • Du brænder for den medicinsk komplekse patient
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du trives i en varierende arbejdsuge, hvor du både er i UGT og i vagt på sengeafsnittet
  • Du er fagligt nysgerrig
  • Du er ansvarsbevidst og tillidsvækkende
Om du er nyuddannet eller erfaren betyder ikke så meget, for vi klæder dig på til dine arbejdsopgaver, og sørger for at du er støttet hele vejen rundt.

Du modtager derfor introforløb både på sengeafsnit og i UGT, som tilrettelægges efter lige præcis dine kompetencer og erfaringsniveau.

Praktiske oplysninger

Stillingen er 37 timer om ugen, fordelt på to arbejdsdage i UGT og tre arbejdsdage i sengeafsnittet, samt weekendvagt hver tredje weekend.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem vi er, så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Skøtt Djurslev på tlf.: 3867 4220, eller mail: [email protected]
Vi giver også gerne en kop kaffe, hvis du har lyst til at besøge os.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV inden den 15/9-2024.

​Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Gentofte
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Gentofte
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Gentofte Hospital

    Sygeplejersker søges til Afdeling for Brystkirurgi, Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 8, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Søndersøvej 41, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Er du en erfaren sygeplejerske med stor viden om demens og har du lyst til at drive udviklingen på demensområdet i hjemmeplejen? Så har vi den helt rigtige stilling til dig. I Gentofte kommune ønsker ... Læs mere
    Gentofte Rådhus (Gentofte Kommune)
Søg efter andre job