Vil du være med til at skabe de bedste rammer for vores borgere ramt af demens og deres pårørende?
Om jobbet og opgaverneKærminde Plejehjem åbnede i april 2023 op for vores første skønne beboere, og nu byder vi beboere velkommen i vores femte hus. Vi søger en ny sygeplejerske – gerne med erfaring som centersygeplejerske på et plejehjem.
Det allervigtigste for os er, at Kærminde er et dejligt sted både at bo og arbejde. For at kunne indfri det, har vi brug for en helt unik personalegruppe. Alle vores nye kollegaer skal have en særlig plads i hjertet til mennesker med demens og deres pårørende, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for dem. Hos os er der ikke noget plejer. Vi skal sammen tænke helt nyt, og du skal hjælpe med at skabe nye, gode arbejdsgange og strukturer på Kærminde.
På plejehjemmet vil du, sammen med dine kollegaer i sygeplejegruppen, være forløbsansvarlig sygeplejerske for beboerne på plejehjemmet. Vi tror på, at en synlig og borgernær sygeplejerske er vigtig, for at sikre omsorgen og fagligheden helt ude på stuerne. Vi håber, at du også ser værdien i at være med i plejen, når det er relevant og muligt. På den måde sikrer vi, at din viden og kompetencer bringes i spil hos beboerne og for kollegaerne, og at du opnår et indgående kendskab til beboerne og deres familier.
Vores forventninger til digDet er afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker med demens. Det er vigtig for os, at du som medarbejder føler dig klædt på til opgaven. Det har vi et fælles ansvar for at sikre - både i starten med kurser både internt og eksternt, og med løbende kompetenceudvikling.
Det vigtigste for os er at sammensætte en personalegruppe, hvor:
Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne på hverdage, men enkelte aftenvagter kan forekomme ved behov, i samråd med dig og dine kollegaer. Der forventes weekendarbejde ca. hver 4.-5. weekend og helligdagene løser vi sammen i gruppen, men forventeligt 1-2 omkring jul/nytår og 1-2 omkring påske.
Derfor skal du vælge osDemenscenteret består af 60 nye flotte plejeboliger, fordelt på seks huse, med plads til 10 beboere i hver. Derudover er der syv aflastningspladser, daghjem med plads til 12 borgere og et produktionskøkken. Demenskonsulenterne holder til på matriklen, og er vores tætte sparringspartnere.
Målet er, at stedet bliver et 'videncenter for demens', hvor dygtige medarbejdere, med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, vil sikre høj demensfaglig omsorg både i plejeboligerne, i daghjemmet, på aflastningspladserne og i de udekørende funktioner, som tjener borgerne i hele kommunen.
Vi skal i efteråret til at åbne vores 5. hus – og det er hertil vi mangler en ny kollega til vores sygeplejeske team. Vores team består for nuværende af tre sygeplejersker.
Vi tror på, at en høj grad af demensfaglig viden er afgørende for at lykkes. I Hedensted Kommune arbejder vi på demensområdet ud fra en personcentreret tilgang, og vi har en vision om at ingen skal stå alene med demens.
Vi glæder os alle på Kærminde til samarbejdet med dig!
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Vi har samlet mange af oplysningerne her i opslaget, men det har været svært at lave en beskrivelse, der dækker det hele.
Derfor er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Røjgaard på telefon 40 46 72 77 eller leder Katrine Grunnet på telefon 29 10 99 88.
AnsøgningStillingen er på 32 - 37 timer efter aftale.
Tiltrædelse den 1. november 2024 – gerne tidligere.
Ansøgningsfrist er den 10. september 2024.
Vi holder samtaler løbende. Når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet.
Om osVærdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.
Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne. Vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir