Har du en stærk sundhedsfaglig profil, og brænder du for at arbejde med børn og unge med særlige behov? Så er det dig, vi søger som timelønnet vikar på Skovsneglen.
Et godt børneliv i et tværfagligt miljø
Skovsneglens målgruppe er børn og unge med forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt forskellige diagnoser indenfor bl.a. neurologi. Børn og unge på Skovsneglen er typisk i aflastning 45 eller 90 døgn om året. I praksis betyder dette, at hvert barn er på Skovsneglen en fast dag om ugen og en weekend hver 4. uge.
På Skovsneglen lægger vi vægt på, at børn og forældre er trygge og har en god oplevelse under opholdet hos os. Vi har et tæt og godt samarbejde med forældrene og de dagtilbud børnene/de unge benytter. Vi lægger desuden vægt på at have et højt fagligt niveau, så personalet i videst muligt omfang kan støtte børnene/de unge i at udvikle deres kompetencer socialt, emotionelt og praktisk.
Arbejdet som timelønnet sygeplejerske på Skovsneglen indebærer specifikke sygeplejefaglige opgaver, der som udgangspunkt knytter sig an til nogle bestemte børn.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Da du vil blive en af de få sygeplejersker på Skovsneglen, forventer vi, at du kan stå solidt i din faglighed i et fællesskab af pædagoger.
En fastansat sygeplejerske på Skovsneglen beskriver sin ansættelse således: ”At arbejde på en døgn- eller aflastningsinstitution er uden tvivl noget andet end at arbejde på hospital. Her er en anden ro og mulighed for fordybelse. Når du har været her en tid, vil du helt sikkert også opleve, hvor stor en glæde det er, at have en relation til de børn og unge man omgås, og i hvor høj grad det kan give en lyst til at komme på arbejde, selv når det er mørkt, regnvejr og mælken er sur.”
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Du må gerne være visiteret til fleksjob eller seniorjob for at søge stillingen, men det er ikke et krav.
Ansættelsen er som timelønnet vikar med mulighed for både dag-, aften- og natarbejde ved sygdom. Vagterne vil som udgangspunkt ligge tirsdage samt hver 4. weekend primært aften eller nat. Skriv gerne i ansøgningen, hvad du er interesseret i, da det kan være både dag, aften og nat, vi skal dække.
Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Sandager på 30 66 71 13 eller sygeplejerske Kristina Nørholm på 24 91 21 65.
Søg via linket senest tirsdag den 25. marts 2025
Der vil løbende blive holdt samtaler.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir