1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hillerød
UDLØBET

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Sygeplejerske til Barselsgangen, NOH

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2750764
|
Indrykket for 58 dage siden
Har du lyst til at arbejde i en dynamisk obstetrisk afdeling med masser af muligheder, så har du chancen nu!

Om stillingen
Som sygeplejerske på Barselsgangen yder du barselspleje og omsorg for kvinder og nyfødte med både ukomplicerede og komplicerede barselsforløb. Familiedannelsen, kommunikation og medinddragelse, også af partneren, er parametre, som vægtes højt i afdelingen.
Vi arbejder ud fra et åbent sundhedsbegreb, med udgangspunkt i og respekt for familiens autonomi, værdier, vilkår og handlefærdigheder. Der samarbejdes tværfagligt med det formål at give familierne en god og samlet graviditet, fødsel og barselsforløb.
Ansættelsesstart d. 1. januar 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge i skiftende vagter med arbejde hver 2. - 3. weekend.

Om Barselsgangen
Barselsgangen består personalemæssigt af i alt 34 sygeplejersker herunder en sekretær, en klinisk vejleder (for vores sygepleje- og jordemoderstuderende), en TR, en undervisende sygeplejerske, en sygeplejerske med specialfunktion (ammevejleder), en sygeplejerske med specialfunktion (akut og opvågning) og en oversygeplejerske, som er afsnitsledelse med en afdelingslæge og overlæge.
Vi vægter det tværfaglige samarbejde og kollegaskab højt. Barselsgangen har et højt patientflow og er normeret til 17 familier med tæt samarbejde med Fødegangen, GYN og NEO. Plejen på barselsgangen varetages af sygeplejersker.
Vi tilbyder en masse engagerede kollegaer i et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø, som vi er stolte af, og med plads til faglig sparring og mange gode grin. Der er mulighed for deltagelse i forskellige teams, temadage og undervisning. Du vil opleve stor indflydelse på din vagtplan, for at imødekomme ligevægten mellem arbejdsliv og privatliv.

Dine kvalifikationer:

  • Du er nysgerrig på barselsspecialet og omsorgen for en lille ny familie
  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Du kan arbejde selvstændigt, men tør også være åben om behov for hjælp
  • Du er en åben og ærlig kollega
  • Du forholder dig konstruktiv kritisk og analyserende til hverdagen
Vi kan tilbyde dig:

  • Individuelt introduktionsprogram
  • Godt læringsmiljø, hvor feedback er i fokus
  • Tværfagligt læringsmiljø med ugentlig undervisning, temadage m.m.
  • Gode kollegaer og et trygt arbejdsmiljø, som laver mange sociale ting sammen
  • Medindflydelse på vagtplan
Ansøgningsprocedure:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller komme på et hilsebesøg, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Marlene Eline Bendixen tlf. 4829 6248 eller [email protected]

Kan du se dig selv som en del af Barselsgangen, og har du de færdigheder, kvaliteter og kompetencer, som vi leder efter, vil vi glæde os til at høre fra dig.

Deadline: torsdag d. 14. november 2024

Samtaler: tirsdag d. 19. november 2024



Søg stillingen via linket.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Hillerød
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Hillerød
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    Endokrinologisk Ambulatorium søger sygeplejerske, Nordsjællands Hospital i Hillerød

    Deltid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job