1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Sygeplejerske til psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884752
|
Indrykket for 6 dage siden
Vil du være del af en velfungerende psykiatrisk akutmodtagelse med høj trivsel, stor faglighed og fokus på work-life-balance, så læs videre her.



Afsnit 2122 er en åben akutmodtagelse, hvor to dage aldrig er ens.
Vi varetager både skadestuefunktion, den åbne akutmodtagelse med 9 sengepladser og ECT-funktionen for hele Psykiatrisk Center Nordsjælland. Patienter kan være indlagt i op til 7 døgn i vores åbne akutmodtagelse, dog er den gennemsnitlige indlæggelsestid noget lavere, hvilket giver et stort flow af patienter.

Du kan derfor se frem til en stilling, hvor du kan blive endnu klogere på det psykiatriske speciale uafhængigt om du er helt ny i psykiatrien eller har flere års erfaring. Ud over, at det er det psykiatriske speciale som er i højsæde, har mange af vores patienter somatiske problemstillinger, hvilket giver en stor mulighed for at gøre brug af sine somatiske kompetencer.



Bliv del af erfaren og velfungerende personalegruppe
Vi er en personalegruppe på ca. 35, som er godt blandet alders- og erfaringsmæssigt. Vi har et tæt samarbejde i personalegruppen, som også består af et tæt tværfagligt samarbejde med afsnittets læger, socialsygeplejersker og socialrådgiver. Vi arbejder forbedringsorienteret og vægter medinddragelse af medarbejdere højt for at kunne sikre bedst mulig praksis. Vi har fokus på faglighed og på at sikre tid til fordybelse, refleksion, undervisning og supervision.



Fokus på work-life balance
Vi har gennem længere tid arbejdet målrettet med at optimere arbejdsmiljøet i afsnittet, hvilket har resulteret i flere forbedringstiltag, lavt sygefravær og flotte trivselsmålinger. Vi prioriterer work-life-balance højt, hvilket tydeligt afspejles i vagtplanen, hvor der er plads til individuelle ønsker og særlige hensyn.



Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske.
  • Du kan have erfaring fra psykiatri/akutmodtagelse eller være helt ny i psykiatrien.
  • Du skal have lyst til at arbejde med psykiatriske patienter og pårørende i den akutte fase.
  • Du er omstillingsparat og har lyst til at arbejde med udviklings- og forbedringsarbejde


Din udvikling er vigtig for os
Du bliver tilknyttet en mentorordning, samt får skræddersyet et introduktionsprogram, der matcher dit erfarings- og kompetenceniveau. Derudover har vi i afsnittet korte ugentlige undervisningsseancer og ugentlig supervision. Der er mulighed for videreuddannelse på sigt til enten akutsygeplejerske, ECT-behandlende sygeplejerske eller specialuddannet sygeplejerske i psykiatri.



Løn og vilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Der er mulighed for toholdsskift. Der vil være weekendarbejde med 8 timers eller 12 timers vagter hver anden, tredje eller fjerde weekend.



Spørgsmål og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen eller komme forbi til en kop kaffe og rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte assisterende afsnitsleder Camilla Louise Jensen på telefon 20 35 16 13 eller sende en mail til camilla.louise.jensen@regionh.dk (kan ikke bruges til ansøgning).

Du finder os på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din ansøgning CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via linket på siden senest mandag den 21. april 2025.

Vi forventer at holde samtaler torsdag den 24. april 2025.



Læs mere om Psykiatrisk Center Nordsjælland her eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Hillerød
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Hillerød
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    Sygeplejerske til Børne- og ungeambulatoriet, Nordsjællands hospital søges

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 41C, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job