1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - AFP Sengeafsnit 8 Rehabilitering

Sygeplejerske til rehabiliterende psykiatrisk sengeafsnit (S8R) – Fuldtid

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2714957
|
Indrykket for 3 dage siden

På S8R, Psykiatrisk rehabiliteringsafsnit ved Aarhus Universitetshospital, søger vi sygeplejersker til fuldtidsstillinger. Der er mulighed for blandede vagter i to- eller treholdsskift, og vi arbejder på at udvikle individuelle vagtplaner, så weekendvagter kan tilpasses enten hver anden eller hver tredje weekend. 

Om afsnit S8R

S8R er et åbent psykiatrisk sengeafsnit med plads til 11 patienter, som alle har enestue med eget bad. Vi behandler patienter over 18 år med svære psykiske lidelser og adfærdsmæssige udfordringer, ofte med et rusmiddelforbrug og flere afbrudte behandlingsforløb bag sig. Vores patienter indlægges i længere perioder, hvilket giver mulighed for en intensiv rehabiliterende indsats. Derfor arbejder vi også målrettet med patientinddragelse og fremme af frivillighed.

Vi tilbyder en normering, hvor at du har mulighed for at fokusere på den enkelte patients behov. I vores behandlerteam arbejder vi med tværfaglige metoder som relationsbehandling, kognitiv terapi, miljøterapi og Safewards, og vi har et stort fokus på nedbringelse af tvang og resocialisering.

Dine arbejdsopgaver:

Som sygeplejerske på S8R vil du være med til at opbygge trygge og tillidsfulde relationer med patienterne, og dine kliniske færdigheder vil blive brugt i tæt samarbejde med både patienterne og det tværfaglige team. 

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • Tværfaglig koordination og samarbejde med fokus på både psykiatriske og somatiske behov
  • Arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang
  • Styrke indsatsen for pårørendeinvolvering
  • Samarbejde tæt med læger, psykologer og socialrådgivere
  • Bidrage til nedbringelse af tvang og implementering af Safewards
  • Deltage i og lede udviklingsprojekter på afsnittet.

Vi tilbyder:

  • Et solidt introduktionsforløb: 
    Uanset dit erfaringsniveau vil du blive grundigt introduceret til vores specialiserede område. De første uger deltager du i et introduktionsforløb med fokus på sygdomslære, arbejdsgange, journalsystemer og meget mere, uafhængigt af din vagtplan. Derudover tilbydes du et fastlagt introduktionsforløb på afsnittet. 
  • Mentorordning og løbende supervision:
    Du vil få tilknyttet en mentor, og der vil være mulighed for faglig sparring gennem fastlagt supervision samt deltagelse i et sygeplejefagligt vejledningsforløb.
  • Faglig udvikling: 
    Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, fx kurser i konflikthåndtering, deeskalering, Safewards, Åben Dialog, Psykiatriloven m.m. Derudover støtter vi op om muligheden for at tage relevant videreuddannelse, som fx specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, diplomuddannelser eller Cand. Cur.
  • Sundt tværfagligt arbejdsmiljø:
    Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor alle faggrupper bidrager til den bedste rehabiliterende behandling. Medindflydelse, medansvar og trivsel er højt prioriteret.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at arbejde med særligt sårbare patienter
  • Er fleksibel, omstillingsparat og samarbejdsvillig
  • Er reflekterende og har en vilje til at tilegne dig ny viden
  • Kan bevare overblik og engagement i pressede og akutte situationer
  • Vægter teamsamarbejde højt, men også kan arbejde selvstændigt
  • Bidrager til et positivt miljø for både kollegaer og patienter.

 

Arbejdstider:
Stillingerne er fuldtid med mulighed for blandede vagter. Weekendvagter forekommer hver 2. uge, men vi arbejder på at kunne tilbyde weekendvagt hver 3. uge. Individuelle vagtplaner kan tilpasses, og der er mulighed for at vælge to- eller treholdsskift.

Praktiske oplysninger: 
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes jf. gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist: 
6. oktober 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 10. oktober 2024.

Kontakt:
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Josephine Stage på [email protected] eller telefon 40253464 eller souschef Ditte Molbech Danso på [email protected]

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Urinvejskirurgi

    Urinvejskirurgisk Afdeling søger sygeplejersker til afsnittet for indlagte patienter, AUH

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    vil DU være en del af vores velfungerende arbejdsfællesskab? Hvad har betydning for dig, når du skal vælge job? I urologisk afdeling vægter vi arbejdsglæde højt. Det gør vi fordi, arbejdsglæde skaber ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du en dygtig sygeplejerske med interesse og nysgerrighed for arbejdet med psykiatriske patienter, så kan det være dig vi står og mangler! Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse 01.12.202... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Fenrisvej 37, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du sygeplejerske, og drømmer du om at bruge dine kompetencer i et helt andet set-up end hospitalsverdenen? Ønsker du at arbejde med børn og unge i et afgrænset speciale, der vil give dig faglige ud... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    BUA Skolebørn søger 1 sygeplejerske til en fast stilling på SENG 1 på 37 timer pr. uge fra d. 1. november 2024 eller snarest derefter. BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager d... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job