Region Sjælland
Plastik- og Brystkirurgisk ambulatorie søger sygeplejerske til barselsvikariat. Er kombinationen af tæt tværfagligt samarbejde og selvstændige sygeplejeopgaver noget for dig, så har du chancen nu.
Har du lyst til at være en del af en afdeling, med fokus på det gode patientforløb i et godt arbejdsmiljø, så læs med her?
Da vores gode kollega skal på barsel, søger vi en motiveret og dygtig sygeplejerske til et vikariat på 1 år, med start d. 1.marts 2025 eller efter aftale.
Ambulatoriet består af et plastikkirurgisk ambulatorie og et brystkirurgisk ambulatorie. Du vil være tilknyttet det plastikkirurgiske speciale, med mulighed for at snuse til brystkirurgien.
Ambulatoriet har ca. 24.600 besøg årligt. Vores ambulatorie består samlet af 11 ambulante stuer, hvoraf to stuer anvendes til mindre plastikkirurgiske operationer i lokalbedøvelse. Derudover har vi selvstændige sygeplejeambulatorier, hvor vi bl.a. varetager, påfyldning af brystproteser, sårbehandling, kontrol af hudtransplantater, seromtømninger, akupunktur, rehabiliteringssamtaler, telefonkontakter, samt opfølgningssamtaler med patienter efter operation for brystkræft og forstadier til brystkræft. I marts 2024 opstartede vores afdeling, patientskole til patienter med malignt melanom, med udvalgte sygeplejersker fra ambulatoriet som underviser og facilitator.
Din hverdag kommer til at bestå af mange forskellige funktioner i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger og sekretærer.
Vi bor i ét af hospitalets nyeste bygninger, 5 min. fra Roskilde station. Vores sengeafsnit P93 har 11 sengepladser og er beliggende på 3. sal over ambulatoriet. Vi er praktiksted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, social- og sundhedsassistenter og SAK-studerende.
Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital er den eneste i Region Sjælland. Vi er et ungt universitets hospital, som er i spirende udvikling, og hver dag øver vi os i at vidensdele, lære af hinanden og inddrage evidens baseret forskning til gavn for vores patienter.
Vi har regionsfunktion for patienter i kræftpakker for brystkræft og modermærkekræft og har derfor et stort ansvar og et stort fokus på behandlingskvalitet og patientens oplevelser. Vi dækker et meget bredt spektrum af plastikkirurgiske regions- og højt specialiserede funktioner, der bl.a. indebærer alle former af brystrekonstruktioner, kirurgi efter massivt vægttab, komplekse ansigtsrekonstruktioner og mikrokirurgiske rekonstruktioner med frie lapper.
Afdelingen har mere end 100 medarbejdere og vi vægter forskning og udvikling højt. Vi har blandt andet dedikeret et klinisk forskningslektorat og et formaliseret internationalt samarbejde inden for rekonstruktiv mikrokirurgi, hvor det forventes at afdelingens medarbejdere tager del i og understøtter forsknings- og udviklingsprojekter mod evidensbaseret og person-centreret praksis. Du vil til daglig opleve en nærværende ledelse og et fladt hierarki med anerkendelse af, at vi alle udfylder en rolle i patientens forløb gennem vores afdeling.
Erfaring og kompetencer:
Stillingen:
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 7. januar 2025
Ansættelsessamtaler: torsdag d. 9. januar 2025
Har du lyst til at besøge os, eller høre nærmere om stillingen så kontakt os gerne.
https://instagram.com/plastikogbrystkirurgi?igshid=NTc4MTIwNjQ2YQ
https://www.linkedin.com/company/plastik-og-brystkirurgisk-afdeling-suh/
Kontaktperson:
Navn: Susanne Stumpe
Stilling: Oversygeplejerske
Email: [email protected]
Telefon: 21 53 57 18
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir