1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Slagelse

Region Sjælland

Sygeplejerske til integreret sengeafsnit SL5, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Fuldtid

Permanent

Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2774493
|
Indrykket for 7 dage siden

Positiv kollega søges til integreret afsnit

Vi søger en ny kollega til et velfungerende afsnit med godt arbejdsmiljø og faglig udvikling. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge i blandede vagter, med mulighed for arbejde hver 3. weekend. Ansættelse snarest muligt eller senest 1. februar 2025.

Lidt om os

Afsnit SL5 er et integreret sengeafsnit med 2 brugerstyrede senge og med plads til 15 patienter i alderen 18-75 år. Du finder os i det moderne psykiatrisygehus i Slagelse. Vi behandler blandt andet patienter, der lider af psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser, svære depressive og bipolare sygdomme samt svære personlighedsforstyrrelser.

Vi varetager hele og længerevarende patientforløb med aktiviteter i samarbejde med vores aktivitetsmedarbejdere.

Vi arbejder målrettet med nedbringelse af tvang og deeskalering i sygeplejen. Sammen udvikler vi ny læring og viden på området.

Vi lægger vægt på, at du har lysten og et stort engagement til netop det psykiatriske speciale hvor den gode tone, struktur, gode kommunikationsevner og kreativitet er nogle af nøgleordene.

Erfaring er ikke en nødvendighed. Vi fokuserer på de individuelle kompetencer og vil derudover forsøge at tilpasse din ansættelse ud fra dine behov.

Vi forventer at du

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har interesse og lyst til at lære psykiatri bedre at kende
  • Vil arbejde tværfagligt med fokus på moderne psykiatrisk pleje og behandlingsprincipper
  • Er kreativ i patienttilgangen og formår at inddrage den somatiske viden i vurderingen af patienten
  • Vil arbejde med kognitiv miljøterapi og recovery
  • Kan opholde dig i og håndtere konfliktfyldte situationer
  • Er robust, flexibel og kan bevare overblikket

Vi tilbyder

  • Obligatorisk psykofysisk vedligeholdelsestræning
  • Kursus i deeskalering og konflikthåndtering
  • Tilbud om supervision
  • Inkluderende, positiv og kompetent medarbejdergruppe med fokus på arbejdsmiljø og trivsel
  • Synlig ledelse der vægter åbenhed, dialog og tillid højt
  • Arbejde med SAFEWARD

Vi ser frem til at læse din ansøgning, hvis jobbet lyder som noget for dig. Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi og besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Andersen på mail [email protected] eller på telefon 51 42 18 39.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og udvidet straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Stillingen skal søges via linket "Søg Jobbet”

Vi indkalder løbende til samtaler.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Slagelse
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Plejecenter Smedegade

    Centersygeplejerske til Smedegade Plejecenter

    Deltid

    Smedegade 32C, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job