1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Slagelse
UDLØBET

Region Sjælland

Sygeplejerske til Intensiv afsnit

Fuldtid

Permanent

4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2785662
|
Indrykket for 10 dage siden

Intensiv Afsnit i Slagelse søger sygeplejersker med en intensiv specialuddannelse OG sygeplejersker med lyst til at lære det intensive speciale at kende.

Generelt om afsnittet: ITA er et multidisciplinært afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 10 intensive sengepladser.

På ITA kommer patienterne overvejende fra de medicinske og kirurgiske specialer, og den hyppigste årsag er respiratorisk og cirkulatorisk svigt. På afsnittet har vi mulighed for noninvasiv og invasiv respirator behandling, kredsløbsunderstøttende behandling samt kontinuerlig dialyse. Intensivafsnittet har gennem de seneste år haft specielt fokus på andelen af vågne patienter i respirator mhp reduktion af tid i respirator og indlæggelsestiden i intensivt regi. Det er således lykkedes vedvarende at varetage respirator behandlingen hos den vågne patient i >90% af tilfældene. ITA varetager endvidere MAT-funktion og TOKS (tidlig opsporing af kritisk syg patient) med en udgående intensiv sygeplejerske, som støtter sygehusets andre afdelinger i plejen og behandlingen af den kritisk syge patient.

Anæstesilægerne er vores tætteste samarbejdspartnere. De går de daglige stuegange, og derudover kommer de specialeansvarlige læger på daglige tilsyn, hvilket giver os muligheden for at skabe det bedst mulige patientforløb.

Om os: Vi er Intensivt Afsnit (ITA), og vi stræber efter en høj faglig standard med særligt fokus på udvikling, uddannelse og respektfulde relationer både over for vores patienter og kolleger. Vores værdier er ordentlighed og tillid, som vi ser som fundamentet for vores indsats for at bevare en positiv kultur og et godt arbejdsmiljø.

Som uddannelsessted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, sygeplejersker i specialuddannelse og læger i videreuddannelse, er vi optagede af at skabe et trygt læringsmiljø og gode rammer for faglig udvikling.

Generationsskifte og oplæring: Vi befinder os lige nu i en spændende overgangsfase, hvor vi står overfor et generationsskifte, og vi søger derfor sygeplejersker, der ønsker at blive en del af denne proces. Nye sygeplejersker bliver grundigt oplært i intensiv sygepleje, og vi har et formaliseret onboarding-program, som omfatter støtte gennem det første år. Tre dedikerede onboarding-sygeplejersker samt hele kollegagruppen står klar til at sikre en god introduktion og understøtte både din trivsel og faglige udvikling.

Faglig udvikling og samarbejde: Hos os får du mulighed for løbende at udvikle dine faglige kompetencer. Gennem ugentlige faglige fora og undervisning skaber vi rum for fordybelse i emner relateret til intensiv pleje og behandling. Vi deltager desuden i forskningsprojekter, og vi har ansat både læger og en sygeplejerske, der er dedikeret til forskning.

Vi søger dig, som:

  • Har en intensiv specialuddannelse
  • Har lyst til at arbejde med den vågne respiratorpatient
  • Har lyst til at være en del af en afdeling, som har fokus på udvikling og uddannelse
  • Har lyst til at deltage i specialistgrupper indenfor det område, som lige præcis har din interesse eller hvor du har særlige kompetencer.
  • Har lyst til at deltage i planlagte vidensdelingsfora med erfarne kolleger

Eller dig som

  • Er uddannet sygeplejerske og har lyst til at lære det intensive speciale
  • Har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter og deres pårørende.
  • Har lyst til at udvikle din sygepleje og arbejde i et miljø, hvor arbejdsopgaverne veksler mellem at være meget akutte, hvor der skal handles hurtigt, men også dage med mulighed for fordybelse i den enkelte patient.
  • Kunne være interesseret i intensiv specialuddannelse på sigt.

Vagtplan og work/life balance: Vi har fokus på work/life balance og tilbyder vagtplanlægning gennem ønskeplaner, faste weekendrul og 8 eller 12-timers vagter i weekenderne. Vores almindelige vagter er på 8,25 timer med et overlap på 15 minutter, så der altid er tid til overlevering.

  • Du er indstillet på at vi er fælles om at dække vagter i afdelingen – det kan være 2-holdsskift ved ønske om dag/nat eller 3-holdsskift med både dag/aften/nat.
  • Du er indstillet på at arbejde hver 2. weekend i 8-timers vagter eller hver 3. weekend i 12-timers vagter.
  • Du har lyst til at gennemgå et introforløb tilrettelagt for dig med udgangspunkt i din erfaring.
  • At du synes introforløb med grundig oplæring og et fastlagt undervisningsprogram lyder tiltalende.
  • At du har lyst til at arbejde i en afdeling, hvor du har stor indflydelse på egen vagtplan.
  • At du vil være en del af en kultur, hvor trivsel er i højsædet, og hvor vi fælles bidrager positivt til dette.

Vi ser frem til at byde nye kolleger velkommen til vores team, hvor vi vægter både faglighed og trivsel højt.

Er du vores nye kollega?

Ønsker du at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Tanja Nielsen på tlf. 93570183 eller mail [email protected]

Du er også meget velkommen til at komme på besøg i vores afsnit.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved samtalen vil vi gerne have samtykke til at indhente børneattest.

Ansættelse er mulig fra 1. januar 2025 eller snarest derefter. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Slagelse
Sygeplejerske
Sjælland
Sundhed
Slagelse
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    Anæstesisygeplejerske til Anæstesiologisk afdeling, Slagelse Sygehus

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job