1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
Udløber snart

Rigshospitalet

Sygeplejerske til Rigshospitalets Patienthotel

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2692943
|
Indrykket for 31 dage siden
Har du et ønske om at blive en del af Rigshospitalets patienthotel, hvor en af dine vigtigste opgaver er at få vores gæster til at føle sig ventet og velkommen?



Så har vi måske stillingen til dig!



Om os

Rigshospitalets patienthotel er et moderne, lyst og venligt hotel med 74 værelser fordelt på 2 familieværelser, 21 dobbeltværelser, 46 enkeltværelser og 5 handicapvenlige værelser.
Hotellet tilbyder behandlingskrævende patienter et roligt sted, hvor de kan trække sig tilbage fra hospitalets mere hektiske miljø ude på afdelingerne.



Patienthotellet er en del af Servicecentret og beliggende på Blegdamsvej. I Servicecentret er vi i alt ca. 1700 medarbejdere fordelt ud på 6 enheder, som alle arbejder mod en vision: ”Servicecenteret på Rigshospitalet er den foretrukne partner til drift og service af hospitaler i Danmark”. Det vil vi opnå ved at arbejde målrettet og fokuseret med vores værdisæt, med de 4 overskrifter. Trivsel – Et fælles ansvar, Professionalisme – I det vi gør, Troværdighed – måden vi gør det sammen og Ansvarlighed – forpligtigelse i det vi gør.



Om stillingen

Vi søger en kvalificeret og engageret sygeplejerske til 37. timer, der vil træde ind i vores team og bidrage til gæsternes velbefindende.
Der er en tæt dialog med Rigshospitalets andre afdelinger, som visiterer gæsterne til hotellet og du vil spille en central rolle i at sikre vores gæster tryghed, støtte og omsorg.



Du vil blive en del af et team med sygeplejersker, samt køkken- og rengøringspersonale.



Dine primære opgaver vil være:

  • rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige spørgsmål og varetagelse af lettere sygeplejeopgaver
  • booking af værelser på hotellet og opslag i Sundhedsplatformen
  • daglige administrative opgaver i receptionen, herunder ind- og ud-checkning af hotellets gæster samt diverse rapporteringer


Om dig

Vi forventer at du er imødekommende, omsorgsfuld, serviceminded og hjælpsom og kan bevare overblik i pressede situationer og stadig yde en god service.

Du har gode samarbejdsevner, en generel positiv indstilling og er udadvendt.


Yderligere tænker vi at du:

  • har erfaring med Sundhedsplatformen og generelt gode IT-kundskaber
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • er punktlig og mødestabil
Det er et krav, at du taler og skriver dansk på avanceret niveau, da vi arbejder med sårbare patienter og pårørende, hvor det er essentielt, at vi forstår hinanden fuldt ud.

Vi tilbyder
Hos os får du et arbejde hvor du er tæt på patienterne i et hyggeligt arbejdsmiljø hvor ikke to dage er ens og med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer og kompetencer.

Da vi er et hotel og derfor altid har åbent, forventes der en stor grad af fleksibilitet og du skal forvente skiftende arbejdstider med både aften/nat- og weekend-arbejde.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads og rygning tillades ikke i arbejdstiden.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdekoordinator Brian Jensen på mail [email protected]

Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link i annoncen.

Ansøgningsfrist d. 20. september 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende, så vent ikke med at søge stillingen.



Vi ser frem til at modtage din ansøgning.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Sølund Afdeling 2

    Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med faglige ambitioner til stilling som faglig koordinator på Plejecentret Sølund

    Fuldtid

    Ryesgade 20, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Når du træder ind på Plejecentret Sølund, så oplever du en summen af musik, liv og atmosfære. Fagligheden er i højsædet. Men vi mangler dig. Dig, der vil udvikle og har kompetencerne i orden. Vi glæde... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job