1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ballerup
UDLØBET

Ballerup Kommune

Sygeplejerske til SHS akutteam

Fuldtid

Tidsbegrænset

Præstevænget 11, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune
ID: 2669662
|
Indrykket for 92 dage siden

Drømmer du om at have et job, hvor du får den fornødne tid, til at varetage den akutte sygepleje til borgere i eget hjem? Vil du være med til at udvikle det nære sundhedsvæsen og gå forrest i den intravenøse behandling i kommunerne? Kunne du tænke dig at forebygge unødvendige indlæggelser? Og vil du gerne have et godt arbejdsmiljø, med dedikerede kolleger og en fleksibel ledelse?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så skal du læse videre, for nu har du en sjælden mulighed for at blive en del af vores kommunale akutteam.

Vikariatet er fra 1. oktober frem til og med den 30. juni 2025. Stillingen er på 37 timer (eller efter aftale) i skiftende dag- og aftenvagt, med arbejde hver 4. weekend i 8 timers vagt. 

Hvorfor skal du søge netop dette job, og hvad er det vigtigste du kommer til at arbejde med?

En kommende kollega siger ”Jeg får virkelig sat min faglighed i spil og bruger mine kompetencer hver dag. Jeg er min egen herre og har et stort ansvar i samarbejdet omkring borgeren. Jeg får lov til at have borgeren i centrum og går ikke før der er en god plan.” Herdis, sygeplejerske i SHS akutteam i 6 år.

Dine vigtigste opgaver
SHS akutteam er sat i verden for at forebygge unødvendige indlæggelser og bistå ved tidlig udskrivelse. Vi vurderer akut syge borgere i eget hjem, og samarbejder med kommunerne, praktiserende læger, 1813 og hospitalerne omkring borgerforløbet. Vi bidrager med at kompetenceløfte kommunernes enheder via undervisning og bed-side oplæring.

Dine kompetencer
Du skal være uddannet sygeplejerske, og gerne have minimum 3-5 års erfaring fra eksempelvis hospital og/eller kommune. Du skal have gyldigt kørekort.

Desuden skal du tage klinisk lederskab og være:

  • Selvstændig, robust og tage ansvar, når opgaven kræver det af dig
  • Loyal mod de aftaler, som teamet arbejder ud fra
  • Interesseret i at arbejde med akutte og uforudsigelige opgaver i et omskifteligt miljø
  • Nysgerrig, løsningsorienteret og fokusere på muligheder
  • Reflekterende og opsøgende på nye praksisser
  • En teamspiller, som bidrager positivt til arbejdsmiljøet gennem feedback.

Det får du hos os 
Du får dedikerede kolleger og ledelse, som arbejder ud fra kerneopgaven ”Vi lykkes, når borger oplever, at vi med dem i fokus, yder en kvalificeret og helhedsorienteret akutindsats, hvor de oplever en tryg, nærværende, ansvarlig behandling, hvor de bliver medinddraget og hjulpet.”

En hverdag hvor:

  • Opgaven sjældent er tydelig på forhånd
  • Antallet af henvendelser definerer opgavemængden og dagens gang
  • Du møder ind sammen med dine kolleger og leder, men i udgangspunktet kører alene
  • Vi prioriterer faglig sparring og drøftelse af konkrete cases
  • Du samarbejder tæt med dagens koordinator, kommunernes personale, lægerne, pårørende og ikke mindst borger.

Desuden har vi fast ugemøde med fokus på forbedringstankegangen, indflydelse på egen vagtplan, to årlige temadage, julehygge med familierne og andre initiativer, som blandt andet bidrager til vores høje sociale kapital.

Hvem er vi
SHS akutteam kører på tværs af 3 kommuner. Teamet består af 12 erfarne sygeplejersker og 1 leder, som er glade for og stolte af deres arbejde. Når vi får en ny kollega, så har vi et pre- og onboarding program klar, og vi arbejder aktivt med vores kompetenceprogram, mhp. at vedligeholde kompetencerne og sikre den nyeste viden i teamet.

Vi møder ind på Præstevænget 11 i Ballerup, som ligger 5 minutters gang fra S-toget og i let forbindelse til motorvejen. Der er gratis parkering. Der er forskellige personalegoder i kommunen, som du kan benytte dig af. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Julia Tonning på telefon 6122 0816. Vi byder gerne velkommen, hvis du ønsker at komme og høre mere om jobbet.

Du kan læse mere om teamet her: https://shsteam.dk/

Vi arbejder ud fra kvalitetsstandarden for kommunale akutfunktioner: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Kvalitetsstandarder-for-kommunale-akutfunktioner

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 20. august. 

Ansøgningsfrist: 15. august 2024. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Ballerup
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune

    Ballerup Kommune

    Sygeplejersker til korttidspladserne i Ballerup

    Fuldtid

    Præstevænget 11, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Korttidspladserne i Ballerup søger sygeplejersker fortrinsvis til dagvagt med få aften- eller nattevagter eller fast aftenvagt Vi kom ikke i mål med at ansætte nok sygeplejersker ved sidste stillingso... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vi har gjort noget endnu bedre i Ballerup Hjemmesygepleje. Vi har de seneste 2 år arbejdet målrettet med selvstyrende teams, faglig kvalitet og ansvar for borgerne. Vi oplever nu mange gevinster, deri... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Læge Milosava Manojlovic Gavric

    Deltid

    Blokhaven 2, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vi er en sololæge praksis, som servicerer ca. 1900 patienter i centrum af Skovlunde. Stillingen vil være en todelt funktion med opgaver for både en som lægesekretær og en som konsultation sygeplejersk... Læs mere
    Læge Milosava Manojlovic Gavric
Søg efter andre job