Brænder du for god sygepleje?
Har du lyst til at være en del at et solidt tværfagligt team?
Trives du med komplekse og alsidige borgerforløb?
Hvis du kan svare ja til ovenstående – så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Kort om Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm – De Midlertidige Pladser
Vi har 24 døgnpladser, hvoraf 4 pladser fungerer som aflastningspladser for Hørsholm kommunes borgere. Centeret ligger 5 minutters gang fra Kokkedal station og ganske tæt på Helsingør motorvejen, men samtidig i de smukkeste omgivelser tæt på Kokkedal slot, skov og strand.
Louiselund er et moderne byggeri og rammerne giver optimale muligheder for et succesfuldt rehabiliteringsforløb.
Vores borgere kommer enten fra hospitalet eller fra eget hjem, og visiteres til genoptræning, observations- eller palliationsophold hos os. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3-4 uger.
Vi er et solidt team bestående af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, køkkenpersonale, farmakonom, udviklingssygeplejerske samt en koordinator. Ydermere har vi et tæt tværligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, som er tilknyttet afdelingen og sammen har vi fælles dagligt tværfaglig koordinering/triagering.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en attraktiv stilling som sygeplejerske i enten dagvagt eller aftenvagt.
En arbejdsplads hvor trivsel og medarbejderindflydelse er i fokus. Vi arbejder tillidsbaseret og ser os som et hold.
Du vil få engagerede og kompetente kollegaer, der brænder for rehabilitering og akut sygepleje til borgerne.
Mulighed for at præge udviklingen, bl.a. i specialiserede teams, som ressourceperson i et område eller bare som dig med de kompetencer du har.
Mulighed for at være med i en aktiv hverdag, hvor der arbejdes med tidlig opsporing, rehabilitering og triagering.
Mulighed for at varetage klinisk vejleder funktion.
Arbejde tværfagligt om alle borgerforløb og være en del af en udvikling, hvor vi etablerer tværfaglige teams om de komplekse borgerforløb.
Vi prioriterer en god start og introduktionsforløb højt, da vi ved hvordan det er at være ny. Du vil få en mentor i de første to måneder, som bl.a. kan støtte dig i at komme godt ind i arbejdet.
Vi afholder undervisning i relevante emner, bl.a. emner fra vores årshjul
Vi arbejder sammen om at nå Hørsholm kommunes værdier og visioner ”Fælles om det gode liv - hele livet”.
Det vi søger i dig:
Du er uddannet sygeplejerske.
Du trives i et travlt miljø med et stort flow og kan håndtere at to dage ofte ikke er ens.
Du har lyst til læring og udvikling
Du har en velfunderet og skarp dokumentationspraksis
Du vil medvirke til at borgerne får et værdigt ophold med fokus på rehabilitering og livskvalitet
Du vil være med til at skabe et højt sygeplejefagligt niveau
Du er holdspiller, der spiller sine kolleger gode og trives med gode faglige dialoger
Du har et godt humør og kan bidrage til arbejdspladsens trivsel
Har du behov for mere viden?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere og du er også meget velkommen til at komme forbi og få en rundvisning. Kontakt afdelingsleder Kristina Gunnarsen på 30347433 eller på mail [email protected] eller Udviklingssygeplejerske/koordinator Karen Glamming på 21293242 eller på mail [email protected]
Ansøgningsfrist 31.03.2025
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende. Når vi har fundet den rette kandidat, lukkes annoncen.
Center for Sundhed og Omsorg varetager opgaver indenfor pleje og omsorg, rehabilitering, genoptræning samt sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Du kan læse om kommunens sundheds- og rehabiliterende tilbud på www.sundhed.dk og www.horsholm.dk
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.
Søg sådan:
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir