1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Rudersdal

Sundhedsenheden

Sygeplejerske til Modtagecenter Sandholm i Allerød (tidsbegrænset)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2730732
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du sygeplejerske der brænder for at gøre en forskel for mennesker i en svær livssituation og ønsker at arbejde i verdens største humanitære organisation, hvor medmenneskelighed er kerneværdien? Har du lyst til have et anderledes sygeplejerskejob i dagtimerne på en arbejdsplads drevet af engagement, faglighed og sammenhold, og hvor du møder mange nationaliteter og har varierende opgaver? Så skal du læse videre.

Røde Kors asylafdeling søger en sygeplejerske til sundhedsklinikken på center Sandholm i Allerød. Der er tale om en tidsbegrænset stilling i en periode på seks måneder, med mulighed for forlængelse. 

Sandholm er et modtagecenter for alle nye asylansøgere, som kommer til Danmark.

Læs mere om Modtagecenter Sandholm her.

 

Lidt om arbejdet på vores sundhedsklinikker
Som sygeplejerske bliver du en del af et stærkt tværfagligt team bestående af andre sygeplejersker, sundhedsplejerske samt tilknyttede psykologer, psykiater og læger. Derudover sparrer og samarbejder sundhedspersonalet med asylafdelingens virksomhedsansvarlige læge, som monitorerer den samlede sundhedsfaglige virksomhed i asylafdelingen. Rammen for de sundhedsfaglige ydelser til asylansøgere er Røde Kors asylafdelings kontrakt med Udlændingestyrelsen.

Vi arbejder ud fra princippet om medinddragelse og gør en indsats for, at den enkelte asylansøger har adgang til sundhedsydelser samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, som understøtter den enkelte i at tage vare for egen sundhed.

Vores arbejde er under løbende udvikling mhp. kvalitetssikring af behandlingstilbuddet til centrets beboere og patientsikkerhed gennem planlægning og implementering af kvalitetsudviklende tiltag. Det gælder især kontinuerlig fokus på forbedring og implementering af sundhedsfaglige instrukser og arbejdsgange, løbende styrkelse af fagligheden og den faglige tilgang i vores behandlingstilbud.
 
Opgaver
Overordnet set skal du være med til at sikre, at sundhedsfunktionens opgaver udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed. Din primære opgave bliver medicinsk modtagelse af nyankomne asylansøgere. Derudover vil følgende opgaver indgå i din portefølje, dog i varieret grad: 

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer i åben klinik og planlagte samtaler  
  • Visitering til behandling
  • Opfølgning af forløb
  • Koordinering af det sundhedsfaglige arbejde omkring den enkelte beboer, herunder samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Administrative opgaver ved kautionsansøgninger til Udlændingestyrelsen mhp. sundhedsbehandling på bl.a. sygehuse 
  • Varetagelse af kontaktsygeplejeopgaver i relation til beboere med særlige behov
  • Formidling af viden til beboerne om sammenhæng mellem levevilkår, livsstil, sundhed og sygdom  
     

Lidt om dig
Det er et krav, at du har dansk autorisation som sygeplejerske. Du har gerne et godt kendskab til eller er indstillet på at sætte dig ind i det komplekse sundhedsbillede der kendetegner målgruppen, herunder forekomster af fysik og psykisk sygdom, tendenser og helbredsrelaterede udfordringer som følge af fx kulturpåvirkning, belastninger som følge af flugt og andre faktorer. Derudover lægger vi vægt på følgende: 

  • Dokumenteret alsidig erfaring som sygeplejerske - gerne fra et felt med en målgruppe kendetegnet ved høj grad af kulturel diversitet 
  • Godt overblik og evne til at navigere i en hverdag med alsidige opgaver
  • Du trives med at kombinere struktur og systematik i opgavevaretagelsen med evnen til at omstille sig og handle på nye behov
  • Tager ansvar og følger opgaver til dørs
  • Gode samarbejdsevner og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Sikker i mundtlig og skriftlig formidling på dansk grundet dokumentationskrav og andet skriftligt arbejde internt i organisationen og med eksterne aktører 
  • God til engelsk, kendskab til flere sprog vil være en fordel
  • Gode digitale kompetencer, erfaring med elektronisk journal og Office-pakken

 
Vi tilbyder:

  • Spændende arbejde i en politiskstyret organisation med et humanitært værdigrundlag
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser, efteruddannelse og tre-fire årlige tema- og konferencedage sammen med ansatte fra de øvrige sundhedsklinikker i asylafdelingen
  • Et stærkt fællesskab med kompetente og dedikerede kollegaer, både inden for det sundhedsfaglige felt og på tværs af fagligheder
  • Obligatorisk supervision
  • Arbejde på hverdage i dagtimerne 

 

Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med DSR (Staten)
Arbejdstid: 35-37 timer ugentligt i tidsrummet kl. 7.30-16.00 
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter nærmere aftale
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød 
Kørekort: Vil være en fordel
Attester: Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest. 
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til centerleder Jannich Bisp på mail [email protected] og telefon 3527 9166. I uge 43 kan sundhedsleder Michelle Wittchen kontaktes på mail [email protected] og telefon 4020 0571
Ansøgningsfrist: 24. oktober 2024
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 44.

Asylafdelingens overordnede opgave er at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag, med fremtidsperspektiv, for asylansøgere, mens de befinder sig i Røde Kors’ regi.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Rudersdal
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Rudersdal
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rådhus Distrikt

    Sygeplejerske søges til Hørsholm hjemmepleje

    Fuldtid

    Hørsholm Alle 4, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Skodsborg Strandvej 130, 2942 Skodsborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Er du uddannet sygeplejerske, og kan du se dig selv gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udsatte unge i Københavns Kommune? Tror du på, at alle kan udrette noget stort, hvis de får den rett... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Louiselund 7, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job