1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Tårnby

Trafikstyrelsen

Sygeplejerske til flyvemedicinsk team i Trafikstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Amager Strandvej 390, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2874391
|
Indrykket for 2 dage siden

 

Bliv en del af et specialiseret team, der sikrer sundhed og sikkerhed i dansk luftfart!

Vil du være med til at sætte standarden for sundhed og sikkerhed i dansk luftfart? Hos Trafikstyrelsen får du en unik mulighed for at bruge din sundhedsfaglige erfaring i en myndighedsrolle, hvor din indsats er essentiel for at sikre, at piloter, kabinepersonale og flyveledere opfylder de nødvendige helbredskrav for at kunne udføre deres arbejde forsvarligt og sikkert. Er det noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

 

Velkommen til dit nye team

I Trafikstyrelsens flyvemedicinske team bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd. Vi er et lille, men stærkt dedikeret team af læger, jurister og administrative medarbejdere, der brænder for at sikre sundhed og sikkerhed i dansk luftfart.

Vi har en flad struktur, hvor dine idéer bliver hørt, og hvor vi arbejder tæt sammen i et miljø præget af faglig sparring, korte beslutningsveje og en uformel tone. Her deler vi en fælles ambition om hele tiden at udvikle og optimere det flyvemedicinske område.

Hos os får du en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du kan sætte dit præg på et område i konstant forandring. Hvis du trives i et miljø, hvor samarbejde og faglig fordybelse forenes, så vil du passe perfekt ind i vores team.

 

Din hverdag hos os

Som sygeplejerske i det flyvemedicinske team får du en alsidig rolle med både opsøgende og udviklingsorienterede opgaver. Du vil skulle føre tilsyn med flyvelæger over hele landet og samtidig deltage i udviklingen af nye systemer og processer, der sikrer kvaliteten i den flyvemedicinske regulering.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Tilsynsarbejde på landsplan - planlægning, udførelse og opfølgning på tilsyn hos flyvelæger i hele Danmark.
  • Udvikling af tilsynspraksis - risikovurdering, analyse og kvalitetssikring af tilsynsprocedurer.
  • Implementering af nyt IT-system - aktiv rolle i udvikling og implementering af et nyt flyvemedicinsk IT-system.
  • Tværfagligt samarbejde - arbejde tæt sammen med læger, jurister og administrative kollegaer for at sikre en effektiv regulering.
  • Sundhedsfaglige vurderinger af konkrete helbredssager i forbindelse med tilsynsarbejdet.

Stillingen indebærer både rejseaktivitet i forbindelse med tilsyn og dage på kontoret, hvor analyse- og udviklingsopgaver er i fokus.

 

Hvem er du?

Vi er på udkig efter en der er vant til at arbejde selvstændigt, men samtidig er en holdspiller, der trives i et tværfagligt samarbejde. Dig som kan være fleksibel og som har lyst til at arbejde i et dynamisk team med stor faglig bredde. Vi ser dig som en struktureret sygeplejerske, der trives i en myndighedsrolle og som frem for alt har interesse i at bruge din skarpe faglighed til at skabe kvalitetssikring og regulering, og her gøre en forskel for luftfartens sikkerhed.

Vi ser gerne, at du har:

  • Autorisation som sygeplejerske.
  • Erfaring med kvalitetssikring, akkreditering eller tilsynsarbejde - gerne fra sygehus, styrelse eller lignende.
  • Erfaring med journalgennemgang og medicinske vurderinger.
  • En analytisk tilgang og evne til at håndtere myndighedsopgaver.

Dertil forventer vi, at du har en interesse for IT og digitalisering. Erfaring med implementering af nye systemer er en fordel, men ikke et krav.

 

Det får du hos os

  • Et job med nationalt ansvar, hvor du bidrager til sikkerheden i hele dansk luftfart.
  • En central rolle i udviklingen af fremtidens flyvemedicinske tilsynspraksis.
  • Et stærkt tværfagligt miljø med dedikerede kollegaer i en flad struktur og en uformel tone.
  • En varieret arbejdsdag - tilsyn foregår oftest ude i landet sammen med en læge, mens øvrige opgaver varetages på vores hovedkontor ved Dybbølsbro.
  • Mulighed for videreuddannelse, fx ISO 9001-auditering og flyvemedicinsk opkvalificering.

Vi tilbyder ikke bare et spændende og meningsfuldt job, vi tilbyder også en arbejdsplads, hvor fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og fritid er en realitet.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode. 

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag, eftersom vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde – og ingen vagtforpligtelser.


Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

Du får altså en arbejdsplads, der prioriterer både din faglige udvikling og din trivsel i hverdagen. Vi tror på, at et godt arbejdsliv skabes gennem faglige udfordringer, fleksibilitet og et stærkt kollegialt fællesskab.

Hvis du ønsker en stilling, hvor du kan gøre en reel forskel for sikkerheden i dansk luftfart, så er dette jobbet for dig.

 

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer om ugen.
  • Vores kontor har beliggenhed i hjertet af København, blot få minutters gang fra Dybbølsbro Station, med nem adgang til offentlig transport.
  • Løn sker i henhold til gældende overenskomst samt tillæg efter kvalifikationer. Vi forventer at besætte stillingen til omkring 54.000kr. inkl. Pension.
  • Stillingen er til besættelse snarest dog senest den 1. juni 2025.

 

Vil du være en del af Trafikstyrelsen?

Så søg stillingen nu. Send dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du ønsker at blive en del af teamet. Du søger via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 30. marts 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 15 og 17.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Andreas Porsfelt, på tlf. 4178 0294. Har du spørgsmål vedrørende personaleforhold kan du kontakte HR-partner, Bénédicte Neuvecelle, på mail [email protected].

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Tårnby
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Tårnby
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Inkontinenssygeplejerske til Enhed for Kvalitet og Kompetenceudvikling, Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed pr. 1. maj eller efter aftale, 37 timer

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Asger Jorns Allé 5, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kan du lide at arbejde i et visionært og udviklingsorienteret plejecenter? Ørestad Plejecenter søger en glad og empatisk social- og sundhedsassistent/-hjælper i dagvagt på 5. sal. Stillingen er med we... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Asger Jorns Allé 5, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kan du lide at arbejde i et visionært og udviklingsorienteret plejecenter? Så læs med her Vi er et profilplejehjem, hvor kunst og kultur skaber livsglæde og fællesskab. Ørestad Plejecenter søger en ko... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job