1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde

Region Sjælland

Sygeplejerske: Urologisk ambulatorie søger en ildsjæl, der vil være med til at skabe succes.

Fuldtid

Permanent

4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853149
|
Indrykket for 3 dage siden

Da vi er ramt af "Baby-Boom" og samtidig er et ambulatorie i rivende udvikling, søger vi en innovativ og ambitiøs sygeplejerske, der vil være en del af et fantastisk team med høj faglighed og store ambitioner.

Vi har flyttet operationskapacitet fra den centrale operationsgang til ambulatoriet, hvor vi udfører ambulant kirurgi og Laseroperationer.

Vi har netop afsluttet et projekt, hvor vi udfører skift af JJ-kath. på kvinder.

Evalueringen af projektet har været så god, at vi nu vil forsøge samme procedurer på mænd.

Vi har derfor brug for ekstra ressourcer til at løfte denne og andre meget spændende opgaver.

Hvis du brænder for instrumentel sygepleje og har erfaring som operationssygeplejerske (ikke et krav), er denne stilling måske lige noget for dig.

Udover ovenstående, har vores ambulatorie et meget stort patient-flow og består af 14 ambulatoriespor dagligt. Vores patienter kommer med forskellige problemstillinger indenfor planlagt og akut kirurgi, palliation, kontrolforløb for nyrecancer, prostatacancer, blærecancer og vandladningsbesvær.

Kommunikation, vejledning, undervisning og instrumentel sygepleje er en væsentlig del af det daglige arbejde.

Vi har et godt samarbejde med vores sengeafdeling, og arbejder hen imod større fleksibilitet afsnittene imellem, og der vil være vagter i sengeafdelingen hver 6. weekend.

Vores patienter stiller høje krav til vores faglighed og kompetencer.

Vi lægger stor vægt på høj sygeplejefaglig kvalitet, og arbejder målrettet med

patientsikkerhed og den patientoplevede kvalitet.

Vi udfører sygepleje med respekt for den enkeltes integritet og behov. Alt dette under hensyntagen til et godt arbejdsmiljø, der inviterer til faglig og personlig udvikling. Vi er alle bidragsydere til dette arbejde og udvikler samarbejdet gennem dialog samt autentisk og synlig ledelse.

Vi søger en sygeplejerske som:

- Vil være med i en spændende omstillingsproces, når afdelingen flytter til Køge i 2027.

- Vil være en del af et godt arbejdsfællesskab, og indgå i samarbejdet omkring skabelsen af urologisk afdelings profil og kultur.

- Har lyst til at dygtiggøre sig indenfor det urologiske speciale.

- Har gode kommunikative og pædagogiske evner.

- Er engageret, ambitiøs, tryghedsskabende og ser humor som en vej til et godt arbejdsmiljø.

- Er god til korttids kontakter og løbende opgaveløsning.

Vi tilbyder:

-Fast mentorordning.

- En afdeling med højt til loftet, og fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø.

- Indflydelse på faglig udvikling.

- Undervisning hver onsdag morgen samt 5 faglige minutter tirsdag og torsdag.

-SKILLS èn gang om året.

Kontakt os:

Har vi vakt din interesse, og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte, Oversygeplejerske Britta Phillipsen på 93 57 58 84

Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en snak og en kop kaffe.

Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 19. Marts 2024.

Samtaler afholdes løbende.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Operationssygeplejerske
Sjælland
Operationssygeplejerske
Roskilde
Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Sct. Hans

    Kære sygeplejerske – afsnit C2 søger dig, som vil udvikle dine kompetencer i arbejdet med retspsykiatriske patienter

    Fuldtid

    Boserupvej 2, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job