1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Hud- og Kønssygdomme

Sygeplejerske (vikariat) til Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Tidsbegrænset

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2876925
|
Indrykket for 42 dage siden

Hud- og Kønssygdomme søger dig, som er en faglig stærk og selvstændig sygeplejerske til at være en del af vores afdeling. 
Stillingen er et vikariat på 6 måneder med ansættelse fra 1.maj 2025.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge.

Vi ønsker en kollega, som har en stor interesse for pleje og behandling af patienter med sår, da din primære funktion vil være i vores sårteam i klinikken. Hvis du også har interesse og kendskab til behandlingen indenfor kønssygdomme vil det være fordelagtigt, da nogle af dine dage i klinikken vil være på venerea-programmet i et tværfagligt samarbejde med en læge.  Sidst men ikke mindst vil du skulle tage vagter i vores sengeafsnit, som primært vil være dagvagter på hverdage og på sigt også dagvagter i weekender. 

Hud- og Kønssygdomme består af en klinik, et sengeafsnit og en forskningsenhed.
I afdelingen for Hud- og Kønssygdomme er vi ca. 100 medarbejdere. Plejegruppen består af 30 sygeplejersker og 1 SOSU-assistent. 

Klinikken består af 5 enheder, som varetager forskellige subspecialer indenfor dermatologien. Sengeafsnittet har 5 sengepladser i hverdagene og 2 i weekenden. Her varetages pleje og behandling af patienter fra alle subspecialer med behov for indlæggelse. Vi ser patienter i alle aldre med dermatologiske og venerologiske lidelser. Der er patienter med såvel akutte, som kroniske problemstillinger. Patientklientellet er således børn, unge og voksne, og afdelingen har landsdelsfunktion samt højt specialiserede funktioner inden for flere områder. 

I sår-enheden, som du vil blive en del af, ser vi patienter med venøse/arterielle sår, calcifylaksi – martorell, lymfødem og lipødem med sår, decubitus, sår på baggrund af diabetes, traumeudløst svært helende sår, kirurgiske ikke helende defekter, kræftsår, erysipelas. Patienter henvises fra egen læge, sygehuse og speciallæger.

Sår-enheden modtager patienter til undersøgelse, udredning, diagnosticering og behandling af sår og hud. Konsultationer varetages i et tværfagligt samarbejde med tilknyttede læger samt som selvstændige sygeplejerske konsultationer. 

Vi ønsker os, at du

Fagligt

  • er fagligt velfunderet inden for pleje- og behandling af sår 
  • til stadighed har lyst til at være med til at udvikle sygeplejen
  • som sygeplejerske selvstændigt kan varetage sygeplejerskekonsultationer
  • som sygeplejerske er bevidst om egne kompetencer samt styrker og begrænsninger
  • har lysten til at fordybe dig i komplekse forløb med patienten som centrum for plejen.

Relationelt

  • formår at kommunikere anerkendende, åbent og tydeligt
  • bidrager til at udvikle fællesskabet
  • giver og modtager konstruktiv kritik.

Organisatorisk

  • bidrager til tværprofessionelt arbejde
  • forstår vi er gensidig afhængig og en del af et fælles hele.

Læring- og forandring

  • anvender og deler viden og læring i hverdagen
  • opsøger ny viden og opdaterer dig på nyeste viden og færdigheder. 

Vi tilbyder

  • gode, kompetente og dedikerede kollegaer
  • introduktionsprogram inkl. trivselssamtaler med introduktionsansvarlig sygeplejerske
  • grundig introduktion og oplæring i specialet
  • meget spændende speciale med mange facetter og variation i arbejdsopgaverne
  • stor medindflydelse på dine arbejdsopgaver
  • et godt mono- og tværprofessionelt samarbejde i afdelingen
  • gode muligheder for kompetenceløft samt personlig og faglig udvikling
  • ugentlige torsdagsmøder med fagligt indhold, samt 10 faglige minutter på morgenkonference 
  • at du føler dig velkommen og set som medarbejder
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Sidste ansøgningsfrist 24. marts 2025
Vi forventer samtaler 26. marts 2025. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Anne Grete Bisgaard Hansen på telefon 2429 9969 eller mail [email protected]

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    OLIVIA DANMARK A/S

    Engageret og empatisk sygeplejerske søges til skøn pige med epilepsi

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Vi søger en engageret og initiativrig udviklingssygeplejerske til Præhospitalet, AMK-Vagtcentralen, til fastansættelse og med forventet opstart pr. 1. august 2025 med mindre andet aftales. Om AMK-Vagt... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Deltid

    8230 Åbyhøj, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    8230 Åbyhøj, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

Søg efter andre job